Rigtig mange mennesker kan fløjte men ikke pifte. Fløjte og pifte minder om hinanden, men samtidig er det også to forskellige ting.
Hvordan opstår lyden?
Lyden opstår ved at luften, som kommer fra lungerne og luftrøret, møder modstand og på denne på laver en lyd. Du kan sammenligne det med, hvis du blæser i en flaske på en bestemt måde, derved vil der også opstå en lyd.
Fløjte eller pifte?
Når vi fløjter eller pifter så anvender vi tungen og læberne til at danne modstand og sætte fart på lyden. Når vi pifter er lyden kraftigere end hvis vi fløjter, derfor er det vigtigt at sætte mere tryk på. Derved opstår der en kraftigere luftstrøm, som potentielt kan give en kraftigere lyd. Tungens placering er vigtigere når man pifter. For at pifte skal du krølle spidsen af din tunge bagud, herved sætter du mere fart på luften, og med den rigtige kombination opstår der en lyd. Dog kan du også benytte metoden, hvor du bruger to af dine fingre til at holde tungespidsen bagud, og med den rigtige vinkel og med det rigtige stød af luft fra lungerne, opstår der et højt og flot pift. Dog skal du huske på at det kræver øvelse at pifte.