Et regnskabsanalysekursus er et oplagt kursus at tage for ledende medarbejdere, ejere af virksomheder eller bestyrelsesmedlemmer, som ikke har en uddannelse inden for økonomi eller regnskab.
Det skyldes, at regnskabet og årsrapporten kan være svær at navigere i, og det kan være svært at vide, hvad det essentielle er, hvis man ingen uddannelse har inden for økonomi eller ikke har taget et kursus i regnskabsanalyse.
Med et kursus i regnskabsanalyse får du viden om og værktøjer til at læse virksomheders årsrapporter, så du kan skabe en dybere forståelse for din egen virksomheds regnskab og økonomiske situation.
På kurset vil du med udgangspunkt i konkrete cases fra danske virksomheder lære om følgende inden for regnskabsanalyse:
- Årsregnskabsloven
- Alle væsentlige begreber
- Regnskabets opbygning
- Påtegninger og beretninger
- Regnskabets vigtigste punkter
- Faresignaler
- Nøgletal
- Analyse
- Udviklingen i virksomhedens vækst, pengestrømme og styrkeprofil
og meget mere.
Ved at have en dybere forståelse og mere viden om disse punkter, vil du som virksomhedsejer eller ledende medarbejder have de bedste forudsætninger for at gennemskue regnskabet.
Hvordan foregår et regnskabsanalysekursus?
Der er flere forskellige måder, hvorpå man kan deltage i en regnskabsanalysekursus. Er der tale om en enkelte medarbejder eller måske et par stykker, kan man med fordel tilmelde medarbejderne et åbent kursus. Her er der skemalagt en række kursusdage (2 dages varighed pr. kursus), hvor medarbejderne deltager sammen med andre kursister.
Det er også muligt at få skræddersyet kurser eller foredrag til jeres virksomhed. Her vil det kun være medarbejdere fra jeres virksomhed, der deltager, og det er muligt at skræddersy cases og eksempler ud fra jeres hverdag. Her kan man vælge kursus fra en halv dags varighed. Det er også muligt at booke kurset som et foredrag af 1-2 timers varighed.
Hvad koster et regnskabsanalysekursus?
Prisen på et kursus i regnskabsanalyse afhænger af, hvor mange der tager kurset, og hvordan det afholdes.
- Er der tale om et åbent kursus, hvor man tilmelder enkelte medarbejdere og få undervisning sammen med en gruppe andre kursuister, koster det 7.500 eksklusiv moms for 2 dages undervisning, kursusmaterialer og frokost pr. person. Der ydes 1000 kroner eksklusiv moms i rabat for hver ekstra medarbejder, virksomheden tilmelder.
- Skræddersyet kursus for flere medarbejdere i virksomheden koster fra 13.200 eksklusiv moms. Den endelige pris afhænger af antal deltagere og antal kursusdage.
- Foredrag på 1-2 timer koster fra 10.800 kroner eksklusiv moms. Den endelige pris afhænger af antal deltagere.