Priser på frokostordninger: Det koster de

Hvad koster en frokostordning?

Frokostordninger er over de senere år blevet mere og mere populære på både private og offentlige arbejdspladser. Mange har nemlig fået øjnene op for de mange fordele der er. Det gælder særligt det sociale aspekt ved en frokostordning, men også de sundhedsmæssige og produktivitetsmæssige fordele, som en frokostordning har vist sig at have. Mange virksomheder med en frokostordning oplever nemlig en øget arbejdstilfredshed, et bedre sammenhold, mere energi, bedre koncentration og meget mere.

Selvom mange arbejdspladser er hoppet med på bølgen og har sørget for frokost til de ansatte, så er der naturligvis fortsat mange virksomheder, der ikke tilbyder det (endnu). Der kan være flere grunde til, at der fortsat er virksomheder, som ikke tilbyder det. Det kan blandt andet være frygten for, at det er besværligt, når medarbejderne har forskellige præferencer, allergier eller særlige behov. Men én ting der ofte går igen er en tvivl om, hvad det egentlig koster. Med andre ord er mange fortsat i tvivl om, hvad prisen for en frokostordning er.

Hvis du er en af dem, som også er i tvivl om dette, så kan du læse med her. Her dykker vi nemlig ned i budgetter og priser for frokostordninger, ligesom vi kommer ind på skatteregler og medarbejdernes egenbetaling.

Prisniveau for en frokostordning

Mange spørger ind til, hvad prisen på en frokostordning er. Og det er naturligvis forståeligt, da det for de fleste skal holde det inden for et bestemt budget. Men spørger man udbydere, hvad en frokostordning koster, så vil de altid svare “Det kommer an på, hvad jeres ønsker og behov er”. Der er nemlig forskellige faktorer, som påvirker prisen. Typisk er det:

  • Antal kuverter. Typisk er kuvertprisen billigere, jo flere kuverter, man har brug for.
  • Valg af frokostordning fx er økologi dyrere end en ikke-økologisk ordning
  • Kvalitet

Bestiller man en frokostordning igennem frokostordninger.dk vil man kunne beskrive alle sine ønsker og behov og vælge et max budget pr. kuvert. Ud fra det vil man få matchet frokostordninger, der passer både i forhold til pris, men også andre krav.

Typisk ligger prisniveauet på en frokostordning på mellem 54 kroner og +66 kroner pr. kuvert. Læs mere om, hvad en frokostordning koster her.

Det skal du vide om pris på og betaling af frokostordninger

Når man snakker pris og budgetter på frokostordninger, er det vigtigt at vide, at der er nogle særlige skatteregler på området, ligesom der vil blive pålagt en pris på levering af frokosten.

Selvom frokostordning anses som en medarbejdergode, så er det alligevel noget, som medarbejderen også selv betaler til. Det skyldes, at medarbejderne eller vil blive beskattet. Det betyder, at medarbejderne selv skal betale 15 kroner i egenbetaling for en frokostordning uden drikkevarer, mens satsen er på 20 kroner i egenbetaling for en frokostordning med drikkevarer.

Lavpraktisk foregår denne betaling ved, at arbejdsgiveren fratrækker frokosten fra lønne efter skat. Dette foregår på månedsbasis.