Du ved det muligvis ikke, men såkaldte flow meters – også kaldet flowmålere eller gennemstrømningsmålere – findes mange steder i din hverdag. Hver gang du tænder vandet i badet, tænder for strømmen på stikkontakten eller tænder gaskomfuret, så bliver det registreret af et stort netværk af flowmålere. Det er faktisk de her flowmålere, der er med til at gøre det moderne samfund og alle vores daglige gøremål mulige. Men hvad gemmer sig så bag navnet flow meters?
Hvad er flow meters?
I dag er det ikke lige så normalt at aflæse vandmåleren og elmåleren selv, fordi disse flow meters er blevet mere intelligente og selv kan sende resultaterne til vandværket og kraftværkerne. Måske aflæser du selv vandmåleren derhjemme, ellers har du nok prøvet at leje et sommerhus eller andet, hvor man skal aflæse målerne. Hvis du kender til vandmålere og elmålere, så har du allerede en god ide om, hvad et flow meter er.
Der findes mange forskellige former for flow meters, men fælles for dem alle er, at de måler en volumen eller hastighedsgennemstrømningen af forskellige medier i rør og ledninger. Flowmålere bruges altså til blandt andet til at måle volumen af vand, der strømmer gennem et normalt vandrør. Nogle kan dog også bruges til at måle, hvor meget olie eller gas der strømmer gennem et stort rør i oliefyr eller gasværker. Listen er lang, men de måler, hvor meget der strømmer gennem et rør.
Typer af flow meters
Som nævnt findes der mange forskellige typer af flow meters, der bruges i vidt forskellige brancher til at måle gennemstrømningen af vand, el, gas olie og meget andet. Typerne adskiller sig fra hinanden i deres måde at måle gennemstrømningen og deres opbygning.
Mekaniske flow meters
Den nok mest typiske form for flow meter er et mekanisk flow meter. Det er typisk denne form for flow meter, du har siddende i hjemmet for at måle vandforbruget. Denne type virker ved, at strømningen drejer en turbine rundt på en aksel, som er forbundet til en mekanisk tæller. På den mekaniske tæller kan du så aflæse forbruget. Du kan se et eksempel på denne type måler på billedet øverst i dette indlæg, og du kander nok dennes udseende fra hjemmet.
Ultralyds flow meters
Denne type af flow meter benyttes meget i industrien, men den er i en helt anden prisklasse end den, du kender fra kosteskabet. Dette flow meter skyder en stråle af ultralyd gennem den strømning, som man vil måle. Ved at måle den tid, det tager for ultralyden at passere gennem strømningen, kan man udregne strømningshastigheden.
Elektromagnetiske flow meters
Når der er tale om meget store rør og meget højt tryk, benytter forskellige brancher ofte denne type af flow meter. Prisklassen på denne type er meget høj, og typen benytter et elektromagnetisk system til at måle gennemstrømningen i de store rør.
Elektronisk turbinestrømningsmåler
Den sidste type af flow meters, som vi nævner her, er meget præcis og koster meget lidt. En elektronisk turbinestrømningsmåler bruger en turbine med knive, der bliver drejet rundt af gennemstrømningen. Ud fra knivenes tempo kan man udregne gennemstrømningen. Som sagt er denne løsning både billig og præcis – men delene holder ikke så længe og skal derfor udskiftes oftere.
Markedslederen inden for flow meters er dansk
Faktisk kan vi som Danskere være stolte over, at den førende markedsleder inden for flow meters er bosat lige i vores baghave. EMCO Controls er navnet på den virksomhed, der siden 1966 har været førende i verden i designet og produktionen af mange forskellige typer af flow meters. Virksomheden producerer mange forskellige instrumenter til kontrol af flow, niveau og temperatur, der bliver brugt af virksomheder og andre aktører i hele verden. Fra hjertet af Hillerød har virksomheden vokset sig til en sand succeshistorie i denne nichebranche.