Hvordan opstår jordskælv?

Jordskælv er et naturfænomen, som kan gøre stor ødelæggelse på materiel og mennesker.  Jordskælv opstår hele tiden, men langt de fleste er så små, at de er uskadelige og vi mærker dem derfor ikke.

Jordskælv opstår fordi jordens overfalde er delt op i store plader, hvilket kan minde om et puslespil. Pladerne kalder man tektoniske plader, og de er konstant i bevægelse. Langt de fleste gange sker bevægelserne uden vi opdager det.

Når pladerne enten trækker sig fra hinanden eller støder ind i hinanden, så opstår der forstyrrelser imellem fladerne. Det frigiver store mængder af energi, som dermed udløser jordskælv.

Jordskælvs styrke bliver målt på det vi kender som richterskalaen. Richterskalaen beskriver hvor stor kraft jordskælvet har ramt med. Richterskalaen går fra 0 til 10. Det værste jordskælv der er målt, var et jordskælv som ramte Chile i 1960, jordskælvet blev målt til 9,5 på richterskalaen.

Det værste jordskælv mål i Danmark blev registreret til 4,7 på richterskalaen. Når jordskælv rammer 4 på richterskalaen, så kan det mærkes af mennesker, og der er risiko for mindre ødelæggelser.

Man har stadig den dag i dag, svært ved at forudsige hvornår et jordskælv rammer, man ved dog hvor ofte og hvor store jordskælv områder typisk bliver udsat for.

Lande der er placeret på grænsen mellem to tektoniske plader er særligt udsat for jordskælv. Man snakker om grænsen mellem Asien og Sydamerika som ”ring of fire”. Det skyldes, at de tektoniske plader bevæger sig særligt meget i dette område, og derfor er lande som Japan, Nepal, Mexico, Indien og Indonesien særligt udsat for jordskælv.

Hvordan opstår jordskælv

Sådan opstår en tsunami

En tsunami opstår når der sker et jordskælv under vand. Når der opstår et jordskælv under vandet, så skaber det ringe i vandet på samme måde, som når man kaster sten ud i vandet.
Disse ringe bevæger sig fra jordskælvets epicenter ind mod land.
Når man er på vandet kan man nærmest ikke mærke, at en tsunami er på vej, bølgen er nemlig kun cirka en meter høj.

Bølgerne bevæger sig efter en tsunami med en utrolig høj fart, faktisk bevæger den sig med op til 1000 km/t.

Inden tsunamien rammer, så vil man opleve, at vandet trækker sig væk fra kysten.

Når bølgerne rammer land så står vandet som en utrolig stor mur, og skylder ind over land med ekstreme mængder vand. Hastigheden på vandet aftager kun med omkring 40 km/t når det rammer land.

Tsunamien kan lave forfærdelige ødelæggelser, hvis den rammer beboet områder.

En de værste tsunamier verden har set skete i 2004, hvor et jordskælv opstod i det indiske ocean i juledagene. Tsunamien ramte Sri Lanka, Thailand og Indien. Der omkom et sted mellem 250.000 og 280.000 under tsunamien, og endnu fleres huse lå efterfølgende i ruiner.

Sådan opstår en tsunami