Et boliglån er et banklån, som benyttes til at finansiere enten til et huskøb eller låne til boligens friværdi. Man har kun mulighed for at finansiere et huskøb via realkredit på 80%, derfor skal man selv kunne betale de sidste 20%. Det kan enten være fra egen opsparing eller via et boliglån i banken.

Banken kræver sikkerhed i boligen
Banken tager pant og sikkerhed i din bolig når du tager et boliglån. Derved har din bank større sikkerhed for at de får pengene tilbage, hvis du ikke selv har mulighed for at betale din ydelser. Dog har realkreditlån oftest 1. prioritet, hvilket betyder at realkreditinstituttet får deres penge først ved slag af huset. Derefter får banken det resterende beløb til at dække deres lån.
Fast eller variabel rente?
Dit boliglån kan enten finansieres via fast eller variabel rente. I øjeblikket er en fast rente dyrere end en variabel rente. Derimod er du til gengæld sikker på at kende dine betalinger i hele lånets løbetid. Omvendt giver en variabel rente dig i øjeblikket en lavere rente, men til gengæld er der risiko for at dine ydelser kan stige undervejs.
Hvor lang løbetid er der på boliglånet?
Et boliglån kan have forskellige løbetider. Det afhænger af hvor meget du kan og vil betale i perioden. Et banklån er ofte dyrere end et realkreditlån, derfor kan det godt betale sig at betale lånet tilbage hurtigere end realkreditlånet.
Sammenlign tilbud på boliglån
Det er altid en god idé at indhente lånetilbud både fra din egen bank og andre banker. Fordi lånets størrelse ofte er på mange tusinde kroner, så kan selv renteforskelle og gebyrer betyde stor forskel på de samlede omkostninger på de forskellige lån.