Tidevandet er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som kommer af jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter. Stigende tidevand betegnes flod, og faldende tidevand betegnes ebbe. Ved fuldmåne og nymåne forstærker effekterne fra månen og solen hinanden, og så kommer der en speciel kraftig flod, som kaldes springflod. Hvis der udover dette er kraftig vind, forstærkes floden, så der fås stormflod. Tidevand i Danmark kan opleves i Vadehavet ved Jyllands sydlige vestkyst.
Springflod
Springflod er en kraftig tidevandsflod. Denne indtræffer ved fuldmåne og ved nymåne. Dette sker når månens og solens indflydelse forstærker hinanden. Ved fuldmåne befinder solen og månen på hver sin side af jorden og trækker hver især vandet ud til flodzonerne. Ved nymåne fremkommer når solen og månen trækker til samme side på én gang.
Nipflod
Nipflod er en svag tidevandsflod. Den forekommer hver 14. dag ved halvmåne. Ved denne form modvirker solen og månens bølger hinanden, og derved bliver flodbølgen lavere end normalt. Samtidig er ebbevandet højere. Ved nipfloden er der mindre forskel på høj-og lavvande end normalt.