Hvad koster en hund?

Prisen på en hund anhænger meget alt efter, hvilken race man vælger og om hunden har en stamtavle. Vælger man at købe en blandingshund så kan prisen variere fra 500 kroner og op til 4000-5000 kroner.

Udover selve prisen på hunden, så følger der en masse ekstraudgifter med som man skal have i mente, når man vælger at anskaffe sig en hund.

Hvad koster en hund?

Hundeudstyr

Efter anskaffelsen af hunden, så er der en række forskelligt udstyr som man skal huske at medregne i sine hunde udgifter. Du skal bl.a. bruge kurv, vand-og madskål, snor, hundetegn, legetøj og børster. For alle tingene gælder det, at der er adskillelige prisklasser, derfor kan det være svært at komme med en samlet pris på alt udstyret. Et minimums beløb vil ligge på cirka 1000 kroner.

Hundemad

Hundemad er en af de tungeste udgifter i hundebudgettet. Det afhænger i høj grad af, hvilken størrelse hund du har, samt hvilket mærke man vælger at købe. Ifølge en beregning lavet af Samvirke.dk koster det cirka 12 kroner om dagen at fodre en labrador med mærkevarer tørfoder. Dette bliver til 4.400 kroner om året.

Dyrlæge

Dyrlæge er også en af tungere poster i hundebudgettet. Inde under dyrlæge skal man medregne udgifter til vaccinationer, sterilisering, årlig tjek. Derudover skal man have penge til uforudsete udgifter, hvis ens hund skulle blive pludselig syg eller kommer til skade. Et helt almindeligt dyrlægebesøg løber hurtigt op i 1.000 kroner. En uforudset udgift såsom et brækket ben, kan hurtigt løbe op i 15.000 kroner. Ved de to første dyrlægebesøg skal hvalpen vaccineres to gange, chipmærkes og registreres i Dansk Hunderegister og have ormekur, hvilket koster omkring 2.000 kroner.

Sundhedsforsikring

Fordi uforudsete udgifter til dyrlægen hurtigt kan løbe op i store summer, tegner flere og flere en sundhedsforsikring til deres hund. Forsikringen skal tegnes mens hunden er sund og rask. Sundhedsforsikringen dækker som hovedregel de fleste behandlings- og operationsudgifter. En sundhedsforsikring koster cirka 100 kroner om måneden.