Voks defineres som et halvgennemskinneligt, vandafvisende, hvidt eller gulligt og relativt blødt stof med et forholdsvist lavt smeltepunktsinterval. Voks kan inddeles i naturlige og syntetiske typer. Gennem de seneste år er der skabt vokstyper, som er basere på silikone også kaldet silikonevoks.
Naturlige vokser
Den klassiske definition af voks er, at de består af en art kemiske forbindelser kaldet estere af langkædede carboxylsyrer med landkædede alkoholer. Kemisk set er voks en langkædet monoalkohol esterificert med en fedtsyre. Det kan sammenlignes med fedtstofferne, som estere af glycerol og tre fedtsyrer. Voks er en slags lipis, altså et fedtstof. Estergruppen er overvejende vandafvisende og voksarterne er derfor fuldstændig uopløselig i vand, hvilket udnyttes i naturen.
Fossile vokser
Kaldes også for jordvokser eller mineralske vokser, herunder hører eksempelvis ceresin voks og montan voks.
Plantevokser
Denne salgs voks dannes i plantens overhud. Der indlejres eller afsættes som et lag på overfladen af kutikulaen, som er beskyttende lag i overfladen af planten. Laget kan bliver op til et par millimeter tykt og beskytter mod udtørring og angreb af insekter og mikroorganismer.
Animalske vokser
Blandt animalske vokstyper er den bedst kendte bivosk, som udskilles af bier, som bruger den til opbygning af deres bo. Bivoks har været brugt gennem årtusinder til utallige formål, blandt andet skrivetavler, belysning, støbeform, medicin, skønhedsartikler og podning.
Derudover producerer marine krebsdyr og fisk også voks til lagring af energi. Herudover danner hvaler også vokslignende stoffer. Uldvoks kan fremstilles af visse dyrs pels, som det ses med lanolin, som kommer fra fårepels.
Derudover danner både mennesker og nogle dyr ørevoks. Som er en klæbrig masse, som dannes i øregangen.