Det er januar, der er is på overfladen af vandet, og al sund fornuft siger at, man skal holde sig væk. Alligevel vælger flere og flere at banke hul i isen og tage en tur i det kolde gys.
Når man hopper i baljen, så sker der en reaktion i hjernen.
Når kroppen rammer vandet, så nedkøles kroppen lynhurtigt, og derfor bliver man
ramt af et chok.
Ligeså snart kroppen rammer vandet, så trækker blodkarrene sig sammen, og det
får hjernen til at sende røde lamper. Hjernen sender derfor både endorfiner og
adrenalin ud gennem kroppen, hvilket gør det attraktivt for nogle at være
vinterbadere.
Hvor voldsomt kroppen reagerer afhænger af, om kroppen er vant til at vinterbade. Hvis man er helt urutineret, så reagerer kroppen anderledes, end hvis man har vænnet den til det kolde gys. Kroppen bliver markant mere stresset af vandet, når man ikke er vant til det.
Et forskningsprojekt har vist, at vinterbaderes insulinbehov blev halveret ved at vinterbade. Dermed er der lavere tendens til sukkersyge. Man skal dog i det store badekar minimum tre gange om ugen, for at kunne håbe på resultater.
