Det er en betegnelse for en gruppe af tilstande, som skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen. Epilepsi kan give forskellige symptomer i form af kramper, fjernhed, problemer med at tale, forstyrrelser af synet og bevidstløshed. Ofte opstår epileptiske anfald, når en gruppe hjerneceller aktiveres samtidigt på en unormal måde, kan beskrives som en kortslutning i hjernen.
Hvad sker der i hjernen ved epilepsi?
Hjernen og rygmarven kaldes tilsammen centralnervesystemet, og består af mange milliarder hjerneceller også kaldet neuroner. De forskellige grupper kommunikerer med hinanden og resten af kroppen ved hjælp af elektriske signaler i nervefibrene. Signalerne fra neuronerne via nervefibrene er ansvarlige for en persons syn, lugt, hørelse, tanker, følelser og bevægelser.
Hvis det kun er en del af hjernen, som er påvirket, så kan anfaldet bestå af trækninger i en arm, en lugtoplevelse eller fjernhed. Er der tale om at hele hjernen er påvirket, kommer der oftest bevidsthedstab og kramper i samtlige af kroppens muskler, med trækninger og rykninger i arme og ben.
De elektriske signaler ved epilepsi kan være meget intense. Det er ikke usædvanligt, at neuronerne behøver lidt tid til at komme sig efter en kraftig udladning. Det kan være årsagen til, at mange oftest er både trætte og forvirrede efter et epileptisk anfald.
Hvad sker der i hjernen ved epilepsi?
Hvad er årsagerne til epilepsi?
Idiopatisk epilepsi handler om at man ikke kan finde en forklaring på, hvorfor man har tilstanden. Idiopatisk epilepsi ses oftest hos børn, og der er ingen påviselig skader i hjernen, som kan forklare, hvorfor symptomerne opstår. En væsentlig faktor som spiller ind er arv. Fremtidsudsigterne ved idiopatisk epilepsi er forholdsvis gode.
Symptomatisk epilepsi
Omkring 2 ud af 3 har symptomatisk epilepsi. Det betyder at der en påviselig anden sygdom som er årsagen til epileptiske anfald. Symptomatiske årsager kan være medfødt hjerneskade eller sygdomme som forekommer senere i livet. Dette kan eksempelvis være en blodprop i hjernen eller en svulst i hjernen.
Kraftige hovedskader kan også give epilepsi. Enkelte får tilstanden under eller efter betændelsen i hjernen, såsom hjernehindebetændelse (meningitis) eller hjernebetændelse (encefalitis).
Degenerative hjernesygdomme giver tab af neuroner, som er en almindelig årsag til epilepsi. Det er sygdomme som udvikles langsomt, som eksempelvis hukommelsessvækkelse ved Alzheimers sygdom og multiple sklerose.
Abstinens fra alkohol eller andre rusmidler kan give epileptiske anfald. Har du et meget højt eller lavt blodsukker kan også give anfald. Denne type af anfald kan også ske ved både Type 1 og Type 2 diabetes (sukkersyge)
Hvad øger risikoen for epilepsi?
Alle mennesker kan få et epileptisk anfald, hvis de udsættes for en meget kraftig påvirkning. Personer med epilepsi, har en lavere tærskel for anfald end hos personer som ikke lider af epilepsi.
Har man epilepsi kan søvnmangel, højt indtag af alkohol, lavt blodsukker, stress og hyperventilation typisk udløse anfald. Derudover kan blinkende eller flimrende lys som på diskoteker, i film eller ved computerspil kan også fremprovokere anfald hos nogle.
Særligt børn er udsatte for krampeanfald, når de har høj feber, såkaldt feberkrampe. Mange børn med feberkramper vokser fra det med alderen, og de fleste får ikke epilepsi.