Den globale finanskrise fra 2007-2009 anses for at være den værste finanskrise siden 1930’erne. Faldende boligpriser i USA udløste en række konkurser og tvangsauktioner, som spredte sig til mange banker og finansielle virksomheder, herefter blev hele det globale finansielle system grebet af panik og frøs til. Den finansielle krise med renteuro og kraftigt faldende aktiekurser spredte sig til realøkonomien med lukninger af virksomheder, arbejdsløshed og faldende økonomisk aktivitet til følge. Finanskrisen havde en række eftervirkninger i de lande, den ramte. Selvom krisen havde sit udspring i USA, blev virkningen i Europa og især i euroområdet mere langtrukken, i og med der senere opstod en særlig europæisk statsgældskrise som konsekvens af den oprindelige finanskrise.
Hvordan forløb finanskrisen?
Finanskrisen startede på det amerikanske marked for subprime-lån. Markedet fik store problemer, da de amerikanske boligpriser begyndte at falde fra midten af 2006 efter en årrække med stadige husprisstigninger. Faldet i boligpriserne tog til i år 2007. Derfor oplevede boligejere at deres friværdi forsvandt. Hvilket gjorde at de ikke havde muligheden for at optage nye lån i deres huse, hvilket var for mange en forudsætning for, at de kunne betale renter og afdrag på deres eksisterende lån. Situationen førte til, at et stigende antal boligejere måtte forlade hus og hjem. Fra foråret i 2007 begyndte flere finansielle institutioner, som lå inde med subprime-obligationer, at registrere et stigende tab. Dette medførte en voksende uro, som spredte sig igennem det finansielle system. Krisen kulminerede, det det store amerikanske investeringshus Lehman Brothers indgav konkursbegæring d. 15. september 2008. Begivenheden fik aktieindeks verden over til at dykke kraftigt, og handelen imellem alverdens finansielle institutioner gik i stå, så de globale aktiemarkeder frøs til is.