Man får slidgigt af flere forskellige grunde. Ensformigt, tungt og belastende arbejde kan give slidgigt, da det slider på ens krop. Slidgigt opstår ofte det sted, som man har belastet mest. Hvis man belaster enkelte led meget i forhold til resten af kroppens led, kan det også føre til slidgigt. Fx har balletdansere tendens til at få slidgigt i anklen. Overvægt kan føre til, at man får slidgigt i knæene, da man belaster knæene mere, hvis knæene bærer rundt på mange kilo. Jo ældre man bliver, desto større chance har man for at få slidgigt.
Man får ikke kun slidgigt på grund af slitage. Man kan også få slidgigt, fordi man har arvelige anlæg for det. Hvis flere i din familie har haft slidgigt, har du en øget risiko for at få det. Hvis din muskelmasse er svag, bliver du også nemmere ramt af slidgigt. Motion er derfor en god forebyggende aktivitet, og hvis du allerede har fået diagnosen slidgigt, kan motion også modvirke symptomerne på slidgigt og gøre sygdommen nemmere at leve med. Jo før du sætter ind mod slidgigt, desto bedre bliver dit liv med sygdommen.
Symptomerne starter typisk ved man mærker smerte, derudover føler man sig stiv i ledende, når man skal løfte lidt tungere ting.
