Priserne på et dyrehospital afhænger ligesom ved dyrlægen også af, hvad der skal ske ved indlæggelsen af dyret. Derfor bør du altid bede om et prisoverslag, inden du lader dit dyr indlægge, selv om det ikke kan gå for stærkt.
En konsultation kan koste fra 600 kroner til 1000 kroner, vaccinationer kombineret med sundhedstjek kan ligeledes koste i omegnen af 700 kroner og større operationer såsom sterilisation kan koste mellem 3000 og 4500 kroner alt afhængig af størrelsen på dit kæledyr.
Du kan på Google finde mange forskellige dyrehospitaler bare ved at søge på “dyrehospital”. Herefter kan du selv klikke ind på hver enkelt og se priserne. Husk, at geografi har indflydelse på prisen, hvorfor Nordsjælland er dyrere end Sønderjylland. Prisen afhænger også af, om der er tale om en hund, en kat eller en hest. Derudover er det værd at bemærke, at de fleste dyrehospitaler pålægger dig et ekstratillæg, hvis dit dyr skal have behandling uden for de normale åbningstider. Det gælder i weekender og på hverdagsnætter, hvor tillægget kan snige sig helt op på 200 %.
Gennemsnitspriser for hunde på dyrehospitaler
Disse priser er kun vejledende, og baseres på gennemsnitlige priser i hovedstadsområdet og Sjælland. Flere priser afhænger af dyrets størrelse.
- Konsultation: 800 kroner
- Vaccination og sundhedsundersøgelse: 650 kroner
- EU-pas: 500 kroner
- Sterilisation: 3000-3700 kroner
- Kastration: 1400-2000 kroner
- Tandbehandling: 2000 kroner
- Røntgenfotografi: 1600 kroner
- Undersøgelse af drægtighed: 600 kroner
- Måling af progesteron: 1100 kroner
- Laserbehandling: 200 kroner per gang
- Aflivning: 1000-1600 kroner
- Kremering med andre hunde: 300-800 kroner
- Kremering alene: 2100-2700 kroner.