Feber er et symptom på en sygdomstilstand, og skyldes som regel en infektion. Man får feber, når ens kropstemperatur overstiger 38 °C, hvilket er én grad over menneskers normaltemperaturen. Feberen skyldes, at kroppen forsøger at bekæmpe en infektion af virus eller bakterier.
Feber er sjældent farlig i sig selv, og først når kropstemperaturen overstiger 40 °C, kan det begynde at blive farligt. Det er den infektion eller virus, du er ramt af, som bestemmer, hvor syg du er. Det er oftest blot en lille virusinfektion, men i sjældnere tilfælde kan der være tale om en alvorlig infektion eller betændelsestilstand, hvorfor det er vigtigt at holde øje med feberen og andre symptomer.
Nogle af de mest almindelige årsager til man får feber, er en række sygdomme som eksempelvis forkølelse. Andre sygdomme der medfører feber kan være: influenza, bihulebetændelse eller kyssesyge.
Ofte vil feberen gå over i løbet af nogle dage, men er man ramt af lidt hårdere sygdomme kan man ende med at have feber i op til 14 dage.