Din krop er dækket af hår i forskellig størrelse, struktur og omfang. Hvert hår har en hårrod i en såkaldt hårsæk. I hver af disse hårsække dannes der talg. Talg er en slags fedtstof, der bevæger sig op fra hårsækken og op til huden, som er med til at gøre din hud stærk og smidig.
Bumser forekommer, når der i hårsækkene dannes ekstra meget talg. Dette sker oftest når du nærmer dig puberteten, da du her danner ekstra hormoner. Disse hormoner er med til at danne ekstra talg i hårsækkene. Dette gør at hårsækkene tilstoppes, derved kan talget ikke løbe frit op til huden, og må derfor blive i hårsækken. Dette betyder, at den enkelte hårsæk vokser på grund af talget,og det danner en hudorm. Det siges jo mere talg, jo større hudorme. Bliver denne hudorm inficeret af en bakterie, udvikler den sig til en reel bums.
Du har bakterier over hele kroppen, og oftest er du mere udsat for at dine hudorme bliver inficeret af bakterier under puberteten. Når bakterierne bevæger sig ned i en hårsæk, og medfører en irritation i huden omkring hårsækken. Dette udvikler sig til en rød og hævet bums. Bumsen kan være fyldt med gult pus, som er tæt på at bryde gennem toppen.
I folkemunde siges det at, hvis man spiser meget meget fedtindholedigt mad, så er man ekstra udsat for at få bumser. Der er dog ikke nogen videnskabelig dokumentation for dette.
Der er endnu ikke en formel for, hvorfor man bliver ramt af bumser. Nogle mennesker er i højere grad ramt af bumser end andre.