Hvorfor får man blærebetændelse?

Man får blærebetændelse af mange forskellige årsager. Først og fremmest, når man har en infektion i blæren, som giver svien og øget trang til at tisse. Infektionen kan skyldes bakterier fra tarmen, som kravler op gennem urinrøret og sætter sig i blæren. Man får blærebetændelse, når man er pige og tørrer sig fra endetarmen og fremad og ikke fra skridtet og bagud. Blærebetændelse kan hos drenge også skyldes medfødte misdannelser i urinvejene. En forstørret blærehalskirtel (prostata) kan hos mænd gå ud over evnen til at tømme blæren helt og derfor resultere i blærebetændelse.

Hvis man bærer kateder, kan der opstå revner og læsioner, når man skifter kateder. Disse læsioner kan danne grobund for bakterier og føre til blærebetændelse. 5 % af gravide kvinder har også bakterier i urinen, og gravide har større risiko for at udvikle blærebetændelse, da livmoderen trykker på blæren og urinlederne. Nyresten og urinvejssten kan også give blærebetændelse. Blærebetændelse kan også opstå hos kvinder ved forøget seksuel aktivitet. Denne variant kalder man ”Honey Moon Cystit”.

Kvinder i overgangsalderen har også forøget risiko for blærebetændelse, fordi de mangler nok af det kvindelige kønshormon. Dette giver tørhed i skeden, som gør det nemmere for bakterier at trænge op i blæren og give blærebetændelse.

Gonoré, klamydia og herpes kan give symptomer, som minder om blærebetændelse. Parasitter kan forårsage tilstande, der minder om blærebetændelse. Kontakteksem kan også give symptomer, der minder om blærebetændelse. Det vil sige svie, smerter ved vandladning, hyppig tissetrang, tåget og ildelugtende urin og smerter over skambenet.

Hvorfor får man blærebetændelse