Hvordan produceres sukker?

Sukker kommer af sukkerroer. På grund af klimaet i Norden kan vi kun dyrke og producere sukker af sukkerroer. Sukker med afkom fra sukkerroer, kaldes også sakkarose.  
Sukker indeholder en ren og klar sødme, hvilket gør det til en af de mest alsidige ingredienser, du kan have i dit køkken. Sukker bidrager med flere forskellige egenskaber i madlavningen, såsom fremme hævning af brød og boller, forlænge holdbarheden af syltetøj og sikre en blød og cremet konsistens af is.

Hvordan produceres sukker?

Fra roe til sukker

Størstedelen af sukkerroerne i Danmark bliver dyrket på Lolland Falster og i det Sydvestlige Sjælland. Sukkerroerne bliver høstet om efteråret og vinteren, og det er i disse måneder sukkerproduktionen er i gang. Herefter transporteres sukkerroerne til sukkerfabrikken, hvor de vaskes og skæres i pommes frites-lignende stænger, også kaldet roesnitter. Sukkerindholdet i roerne udvindes ved at roesnitterne lægges i 70 grader varmt vand. Derved opnår man en råsaft, som renses og koncentreres til en tyksaft, som indeholder cirka 70 procent sukker. Når man koger tyksaften, dannes der hvide sukkerkrystaller. Herefter centrifugeres saften, hvor der så kun vil være krystaller tilbage – et rent og naturligt sukker. Processen med udvinding af sukker fra sukkerroer tager cirka 12 timer, og hver sukkerroe giver omtrent 30 sukkerknalder.