Hvordan koger man pasta?

At koge pasta er i sig selv ingen sag, men at koge perfekt tilberedt pasta, kan være lidt af en kunstart. Den optimale pasta bliver af langt de fleste opfattet som italienerne kalder det ”al dente”, som betyder til tanden, og oversat til kokkesprog betyder med bid i.  

Opskriften på perfekt pasta

Det første du skal sikre dig er, at du har nok vand i gryden, og en huskeregel er en liter vand til 100 gram pasta. Hæld vandet i gryden og lad herefter vandet koge.

Når vandet koger, skal du tilføje salt og pasta.
Mange mennesker bruger alt for lidt salt, når de koger pasta. Faktisk bør man tilføje omkring 10 gram salt, for hver liter vand man koger. Salten er nemlig med til at give en masse smag til pastaen.

Et gammelt velkendt trick er at tilføje olie oven på vandet, men det skal man holde sig fra. For det gør ingen forskel, bortset fra, at vandet kan have svært ved at koge. Hvis pastaen klistrer sammen efter kogning, skal du i stedet tilføje lidt olie efterfølgende.

Når du har puttet pastaen i, er det vigtigt at du ikke rører i pastaen de første minutter. Det kan nemlig være med til at ødelægge strukturen i pastaen. Efter de første minutter bør du begynde at røre, for at sikre, at pastaen ikke klistre sammen.

Hvor langtid skal pastaen koge?

Kogetiden på pastaen afhænger af tykkelse og indhold, samt om pastaen er tør eller frisk. De fleste tørre typer pasta skal koge omkring 5-7 minutter, hvor frisk pasta kun skal koge omkring 3-4 minutter. Derfor bør du altid følge anvisningerne på pakkerne, og begynde at smage på pastaen 1-2 minutter før pastaen burde være færdig. Når der stadigvæk er lidt bid tilbage i pastaen, skal du tage den af og si vandet fra.   

Pastaen bør straks serveres, efter den har kogt færdigt, da man risikerer, at pastaen klistrer sammen, hvis den får lov at trække for længe.

Skal du bruge pastaen kold, til eksempelvis pastasalat, så skal man undgå at skylle pastaen i koldt vand. Det er nemlig med til at vaske smagen ud af pastaen. Lad den derfor hellere stå og trække, og vend den med jævne mellemrum.

Hvordan koger man pasta
Hvordan koger man pasta