Hvis man skal flytte ind i en plejebolig, så vil der være nogle forskellige udgifter, som man bliver nødsaget til at regne oveni den husleje, som man skal betale for at være bosat.
Man skal nemlig også påregne, at der på et plejehjem også vil være nogle udgifter til eksempelvis forplejning og ikke mindst rengøring. Et bo i en plejebolig kan man derfor godt regne med kommer op i mellem 7000 – 8000 kroner om måneden alt inklusiv.
Betaling i plejebolig
Plejeboliger er omfattet af almenlejeloven. Dette betyder at de samme regler gælder, som ved en normal lejebolig. Hvilket betyder at der oprettes en lejekontrakt, hvor der skal betales husleje, varme, antenneafgift m.v.
Når du flytter ind skal der betales indskud.
Boligstøtte
Har din tilbudte plejebolig med høj husleje, skal du ikke blive bekymret for din økonomi, men derimod undersøge hvad der er af muligheder for boligstøtte. De almindelige regler om boligstøttens maksimumbeløb gælder ikke for ældreboliger. Du har kun mulighed for at få boligstøtte til én bolig. Så skulle du stå i en opsigelsesperiode og dermed har dobbelt husleje, så får du boligstøtte til den bolig, du bor i.
Der ydes boligstøtte til 65 kvadratmeter til en enlig og til 85 kvadratmeter for par.
Forplejning
Som beboer i en plejebolig, vælger du selv hvilke tillægsydelser du ønsker at tilkøbe. Du kan vælge at få fuld forplejning og i mange kommuner kan du nøjes med at vælge varm mad og dermed selv sørge for resten af kosten. Du kan også vælge at fravælge forplejningen og dermed få maden leveret fra et catering-firma eller fra familien. Nogle kommuner vælger kommunen at beboerne skal betale for fuld kost, selvom de kun modtaget et varmt måltid. Kommunen har ret til selv at fastlægge retningslinjerne på dette område.
Der er dog et prisloft for plejeboligers beboeres egenbetaling for madservice. Dette beløb lam reguleres. Men i 2019 ligger maksimum beløbet på 3685 kr. pr. måned.
Udover mad kan du tilvælge vask af tøj, leje af sengelinned, vinduespudsning og levering af toiletartikler.
Forsikring, TV-licens og antenne/bredbånd
Beboere i plejebolig skal selv sørge for deres egen indbo-og ansvarsforsikring. Derudover skal du som beboer i en plejebolig betale for licens, hvis du har dit eget TV. Er der etableret adgang til kabel-tv, internet m.v. skal der betales for dette. Dog kan du anmode om at blive fritaget fra dette og dermed vælge din egen udbyder.