Hvad koster det at sende et brev?

Hvis man skal sende et brev, så afhænger prisen af, hvor meget det brev man ønsker at sende vejer. Jo tungere det er, jo mere vil det koste dig at sende det.

Derudover er en anden afgørende faktor for hvor meget du skal betale for at sende et brev også leveringstiden. Vil du gerne have brevet frem så hurtigt som muligt er det dyrere, end hvis der godt må gå et par dage.

Hvis du sender et brev, som max vejer 50 gram, så kan det i 2019 sendes til modtageren for 10 kroner med levering inden for 5 dage. Ønsker man at brevet skal være fremme næste dag, så koster et brev på 50 gram 29 kroner.

Vejer et brev eksempelvis max 250 gram, så koster det 58 kroner med dag-til-dag levering og 40 kroner med levering efter 4-5 dage.

Henover de seneste år er prisen på at sende breve steget eksplosivt. i 2009 kostede det kun 5,5 kroner at sende et A brev. Den store prisstigning hænger blandt andet sammen med behovet for breve er dalet. Derfor har PostNord været nødsaget til at sætte prisen op på breve.

Pakker er det nye sort

Modsat breve er der til gengæld sket et boom i antallet af pakker der bliver sendt. Den store udvikling i onlinehandel har gjort, at der er bliver sendt mange flere pakker end før i tiden.

Tidligere sad PostNord på hele markedet indenfor levering af pakker og breve. I dag er der utallige fragtselskaber, der kan levere ens pakker, og pakkeshops skyder op overalt. I dag kan man hente sine pakker på hvert et gadehjørne. I gamle dage skulle man på posthuset for at hente sine pakker. Er man villig til at hente sine pakker i pakkeshops fremfor levering til adressen, er der også penge at spare.

Hvad koster det at sende et brev