Hvad er Instagram?

  Fritid, Telefoni

Instagram er en fotodelingstjeneste, der er ejet af Facebook, men man kan godt bruge Instagram uden at bruge Facebook. Instagram bliver betegnet som et socialt medie i samme båd som Twitter og Facebook. Instagrams grundlæggende koncept er at man deler billeder og videoer med en tilhørende tekst. Instagram er en app, som installeres på ens smartphone. DU kan også bruge Instagram fra en computer, men skal du lave nye opslag, skal du bruge appen. Du kan tage billeder direkte i Instagram app’en, eller du kan vælge at bruge de billeder, som allerede ligger på din telefon.

På Instagram er man ikke ”venner” som på Facebook. På Instagram finder du interessante personer, som du ønsker/ begynder at følge. Dette betyder at du på din forside kan se, hvilke billeder personerne lægger på Instagram. De personer du følger, behøver ikke følge dig, og omvendt.

Når du ser nogle interessante billeder, som andre har lagt op, har du mulighed for at skrive en kommentar eller like billedet. Når man ligger et billede op, ønsker man at andre ser billederne, og at de liker eller kommentere billedet.

Hvad er Instagram?

Tagge personer på billederne

Hvis du ligger et billede op af andre personer, eller et billede hvor du er sammen med nogle andre personer, kan du tagge dem. Dette betyder at kan du kan markere personen/ personerne på billedet, og angive vedkommendes Instagram navn. Personen får en besked/notifikation om, at du har tagget ham/ hende på et billede. Dine følgere som ser billedet kan se, hvem personen/ personerne er.

Hvad er hashtags?

Hashtags er ord, som beskriver, hvad man kan se på billedet. Hashtags hjælper dig med at finde lignende billeder, og hjælpe andre med at finde dine billeder. Et Hashtag starter altid med tegnet ”#”. Et eksempel på et hashtag kan være, hvis du f.eks. har været inde og se en koncert, kan du skrive hashtagget #koncert. Et hashtag kan sammenlignes med et link som man kan trykke på, og så vil du kunne se alle andre billeder på instagram, som har hashtagget #koncert.

Hvem kan se mine Instagram opslag?

Som udgangspunkt er din Instagram konto offentlig. Hvilket betyder, at alle kan se de billeder du lægger op. Du har dog mulighed for at gøre din Instagram profil privat. Det gør at du selv kan bestemme hvem, der kan se dine billeder.

Hvad er Instagram startsiden?

Når du åbner Instagrammen app’en, vises startsiden. På Startsiden vises der billeder, som er lagt på af de personer, du følger på Instagram. Med en finger kan du køre billederne igennem, og ”like” de billeder synes er gode. Ved at ”like” og kommentere på andre billeder, gør du samtidig opmærksom på dig selv, og kan opnå flere følgere. I bunden af startsiden ligger knapper til forsiden, til søgning, til at lægge billeder op, til at se hvem der har synes godt om dine billeder, og til sidst en knap til din egen profil.