Et andelsboliglån er et banklån, som bruges til at finansiere et køb af en andelsbolig. Når du skal finansiere købet af din andelsbolig, kan du ikke låne pengene i et realkreditinstitut. Derfor skal du oprette et andelsboliglån i en bank.

Hvor meget kan man låne?
I udgangspunktet kan du låne hele andelens værdi som andelsboliglån. Nogle andelsforeninger har dog et krav om, at du kun må låne op til 80 procent af andelens værdi. Er dette tilfældet, skal det fremgå af foreningens vedtægter. Udover dette laver banken en kreditvurdering af dig, hvor de blandt andet ser på din indkomst og gæld. Bankernes vurdering har stor betydning for, hvor stort et andelsboliglån du kan oprette.
Fast eller variabel rente?
Alle andelsboliglån optages som udgangspunkt med en variabel rente. Hvilket betyder at din månedlige ydelser kan falde og stige i perioder afhængig af, om renten falder eller stiger. Er din økonomi sårbar over for rentestigninger, eller ønsker du ro i maven, kan du vælge et andelsboliglån med fast rente. Dette kan også defineres som rentesikkerhed, hvor du kan ’låse’ renten på dit andelsboliglån i op til 10 år. Denne øgede sikkerhed koster et tillæg til renten.
Hvordan får man et andelsboliglån?
Ved optagelsens af et andelsboliglån, stiller du din andel som sikkerhed. Hvilket betyder at banken har mulighed for at overtage din andel, hvis du ikke kan betale dit lån. For at bevise at du er godkendt som andelshaver og har brugsret til boligen, skal du sende en erklæring om adkomst og en andelsboligudskrift til banken. Derudover skal banken godkende andelsforeningens økonomi. Derfor skal bestyrelsen i andelsboligforeningen hjælpe med at skaffe de nødvendige dokumenter.
Grundet priserne på andelsboliglån svinger meget fra bank til bank. Og selv mindre forskelle i renter og gebyrer kan betyde store besparelser. Du kan ende med at spare mange tusinde kroner ved at finde et billigere andelsboliglån. Derfor anbefales det at du indhenter tilbud fra flere forskellige banker.