Hvad er en novelle?

Skal man skrive en novelle, er der nogle klassiske genretræk, som er gode at følge.

En novelle er kendetegnet ved, at der er tale om en digtet historie, som foregår over en kortere periode. Novellen indeholder ofte kun få personer, og der er kun en hovedperson, som ofte havner i en form for konflikt.

Da historien strækker sig over meget kort tid, typisk en dag, så bliver læseren også ofte kastet ned midt i en handling. En novelle godt virke en smule overfladisk, da man kun får de mest basale informationer at vide.

Noveller omhandler altså gerne en overordnet handling, som tager udgangspunkt i en konflikt.

Ofte er noveller bygget op på samme måde. Noveller starter med en indledning, der beskriver et problem. Derefter følger der en drejning eller udvikling, og slutteligt en konsekvens af drejning. Ofte ender noveller med en åben slutning, som kan fortolkes på flere forskellige måder.

Noveller er modsat romanen, en noget kortere tekst, som kun strækker sig over en til otte sider.  Noveller er kendetegnet ved, at de er forholdsvis virkelighedstro. Det skyldes, at den typisk læner sig op af hændelser, som er eller kunne være sket i virkeligheden.

Hvad er en novelle