Demokrati betyder folkestyre. Det er et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. I den morderne forståelse af demokrati skelnes mellem styreform og holdning.
Baggrunden
I alle samfund indtager borgerne på samme tid en dobbelt rolle:
- Som del af samfundets suveræn. Dette betyder at indehavere af beslutningsretten med hensyn til samfundets love og styrelse, herunder forvaltningen af de værdier, som samfundet er eller kommer i besiddelse af.
- Samfundets undersåtter, hvilket betyder at indbyggerne er bundne af de beslutninger, som suverænen har truffet.
Former for demokrati
Ifølge undersøgelser er det, især med fremvæksten af politiske studier at der skelnes mellem to grundformer for demokrati:
- Det direkte demokrati: Hvor beslutningerne blev taget direkte af folket. Denne form for demokrati kendes ved bindende folkeafstemninger, som afholdes i henhold til forfatning.
- De repræsentative demokrati: Hvor borgerne vælger et mindre antal politikere til at repræsentere sig. Disse repræsentanter tager beslutningerne på borgernes vegne.
Der er en implicit kontrol med folkevalgte politikere, i og med de er valgt for en afgrænset periode. Hvis de afgiver deres stemme i strid med folkeviljen antages det, at de ikke opnår genvalg ved det efterfølgende valg. De to grundformer kan i praksis antage forskellige særformer. Disse særformer analyseres ofte på baggrund af nedenstående kriterier:
- Valgmetode, hvor der i et repræsentativt demokrati skelnes mellem forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltkredse.
- Afstemningsform, hvor idealet er hemmelige, frie og lige afstemninger.
- Retssikkerhed
- Mindretalsbeskyttelse