Hvorfor vælge økologi?

Vi lever i et samfund, hvor det danske folk i højere grad er opmærksomme på, hvad de indtager af råvarer. Økologi er ikke blot en trend eller en tendens, der vil fordampe med tiden. Det er en livsstil, som flere har valgt at efterleve delvist eller fuldt ud alt efter individets egne ønsker. I Danmark ses en stigning i efterspørgslen på økologi, og producenterne lytter til denne efterspørgsel. Vores landbrug har et større fokus på at dyrke økologiske råvarer til alle danskerne, og det ses også i udvalget af økologiske dagligvarer. På kort tid er supermarkedernes udvalg af økologiske produkter ekspanderet, og det styrker konstateringen af, at økologi er en livsstil, der er kommet for at blive.

Hvorfor vælge økologi? Økologi på arbejdspladsen

Danmark er verdensmestre i økologi

Hvis der er noget Danmark er verdensmestre i, så er det fødevaresalget af økologiske produkter. I en undersøgelse foretaget i 2020 bliver det fremlagt at 13% af det samlede fødevaresalg i Danmark er udgjort af økologi. Det viser i hvor stor en grad danskerne værdsætter biodiversitet og dyrevelfærden, når indkøbslisten er fyldt med sunde produkter.

Delte meninger om økologi

Når økologi tilvælges i dagligdagen, så er man med til at støtte op omkring rene – og sunde råvarer. De delte meninger omkring økologi afspejler sig i debatten om, hvorvidt det er godt for miljøet, hvis alt går hen og bliver økologisk. Det er selvfølgelig en drastisk omvæltning i landbrugssektoren, der ikke sker fra den ene dag til den anden, men det er et scenarie, der ikke kan udelukkes.

De der taler for økologi møder ofte udfordringer, der omfatter debatten om CO2-udledning. Det er ingen hemmelighed, at økologi udleder mere CO2, end hvad vi kender til ved det konventionelle landbrug. Et argument, der taler for, at økologi er vigtigt, bunder i, at bønder i forbindelse med deres landbrug kæmper med ufrugtbar jord. Økologi kan med andre ord sikre landmændene frugtbar jord i længere tid, og det er en indtjeningskilde, der giver dem lidt flere penge i bundlinjen. Det skal pointeres, at økologisk landbrug ikke er billigere, hvorfor det afspejler sig i priserne, når køleskabet skal fyldes med økomærkede fødevarer. For at styrke økologiens betydning for mennesket og ikke mindst dyrene, så er der foretaget forskningsprojekter, der undersøger, hvorvidt økologiske frugter og grøntsager er sundere for kroppen. Resultatet af en af de mest omtalte studier viser, at økologiske råvarer indeholder flere antioxidanter samt et lavere indhold af tungmetaller og pesticider. Deraf kan det konkluderes, at økologi er sundt for kroppen og sindet med en bedre balanceret kost.

Økologi på arbejdspladsen

Økologi er ikke begrænset til kun at være gældende inden for husstandens fire vægge. Firmaer efterspørger ligeledes økologi, når de skal vælge en frokostordning. Fordelene ved at indtage økologiske fødevarer af høj kvalitet har fået firmaerne til at tilvælge cateringkøkkener, som udbyder et bredt udvalg af økologi. En sund frokost har en positiv indflydelse på den enkelte medarbejder, og derigennem har det også en positiv effekt på det arbejde, der gennemføres.