Betegnelsen ”stress” kommer fra latin, som betyder “at stringere”. Ordet bruges om en tilstand, hvor det ”strammer til”, eller man føler sig trængt op i en krog på grund af pres ude fra.
Stress har endnu ikke sin egen medicinske ICD 10* diagnose, men det har flere forskellige definitioner:
- En belastningstilstand, som kan afhænge af belastning ude fra eller fra en selv.
- En individuel følsomhed.
- En reaktionstilbøjelighed.
At have travlt og have stress, er to forskellige ting
Stress er ikke det samme som at have travlt. Det kan være svært at nå tingene, for man kan sagtens have travlt, uden at det fører til stress. Samtidig kan man også være stresset uden at have travlt! Stress er en naturlig, hensigtsmæssig og nedarvet beskyttelsesmekanisme, der sættes i gang, når kroppen reagerer på ydre trusler eller mulige skadepåvirkninger, eller den forbereder sig på at klare en ekstra belastning. Stress er ikke en sygdom, men en psykofysiologisk reaktion, som igangsættes når kroppen udsættes for belastning, krav og trusler.
Stress kan både være akut, kortere- og længerevarigt. Langvarig stress betegnes som kronisk, og kan have konsekvenser for dit helbred. For eksempel fysiske og psykiske sygdomme som åreforkalkning, blodpropper, forhøjet blodtryk, diabetes, migræne, psoriasis, misbrug, angst og depression. Hvis du lider af kronisk stress kan det være farligt, da din krop konstant befinder sig i en tilstand af alarmberedskab. Hvilket gør at du aldrig giver dig selv lov til at slappe af. Lider man af kortvarig stress kan det være med til at styrke immunforsvaret. Bliver det derimod til en længerevarende stressperiode, vil det kunne svække immunforsvaret. Hvilket kan føre til et fald i de infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer.
Hvem rammes af stress
Stress kan ramme alle, og ca. en femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress. Stress rammer hyppigst ufaglærte og kvinder. Stressforeningen begrunder dette med, at kvinder måske i højere grad vedkender sig stress end mænd.
