Hvorfor får man krampe?

En krampe i din muskel, også kaldet en muskelspasme, opstår som regel, når den ikke får ilt nok. Når dine muskler ikke får ilt nok, kan affaldsstofferne hobe sig op, hvilket resulterer i de ømme muskelkontraktioner. Muskelkramper opstår ofte i forbindelse med sport, og oftest når du overtræner, men de kan også opstå ved væskemangel og skæv saltbalance. Det er også derfor, man ser mange professionelle fodboldspillere blive ramt af krampe i slutningen af kampen.

Har du siddet eller ligget ned i længere tid, og haft, for eksempel, dine ben i en skæv position, kan det også være med til at fremprovokere krampe, når du begynder at bevæge dig igen.

Du kan få kramper i alle dine muskler, men de forekommer oftest i benmusklerne. Opstår dine muskelkramper ofte om natten, kan det være et tegn på åreforkalkning.

Bliver man ramt af krampe i benene, kan det hjælpe at strække benet ud, og sætte det under pres.

Er du ofte udsat for krampe, kan det hjælpe at strække ofte ud, og gerne før og efter hver træning. Det vil betyde, at der går længere tid i mellem du bliver ramt af krampe.

Hvorfor får man krampe?