Diabetes findes i flere varianter, og man får dem af flere forskellige grunde. Når man har diabetes, er blodets indhold af sukker (glukose) øget ud over det sædvanlige. Hvis dit blodsukker bliver målt til at ligge på over 11 mol/l, tyder det på diabetes. Tørst, hyppig vandladning og vægttab er også tegn på diabetes.
Man kan have diabetes 1 uanset, om man er barn eller voksen, og den kan være arveligt betinget. Diabetes 1 skyldes, at man mangler insulin i kroppen, og insulin er et stof, som afgør dine cellers evne til at optage sukker fra blodet. Når kroppen mangler insulin, stiger indholdet af sukker i blodet, og der kommer sukker ud i din urin. Diabetes 1 skyldes ødelæggelse af de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Derfor skal du have insulinindsprøjtninger dagligt.
Diabetes 2 kaldes en gang imellem også for gammelmandssukkersyge, men denne titel er misvisende, fordi også yngre mennesker bliver ramt. Når cellerne i kroppen ikke er følsomme nok over for insulin og ikke danner nok insulin, så stiger indholdet af sukker i blodet. Til forskel fra diabetes 1, så behøver man ikke nødvendigvis at indsprøjte insulin, men kan ved hjælp af kostomlægninger og motion holde sygdommen nede. Diabetes type 2 kan både være arvelig og i høj grad også skyldes ens livsstil, dvs. ens kost og motionsvaner.
Hvis man er overvægtig, har man større risiko for at få diabetes type 2. Desuden kan man få diabetes type 2, når man har forhøjet blodtryk, kolesterol eller triglycerid i blodet. Desuden har man øget risiko for at få diabetes 2, hvis man har haft en blodprop i hjertet eller har haft diabetes under en graviditet. Motion og sund kost kan både virke forebyggende og hæmmende på sygdommen.