Hvordan taber man sig på maven? Dette er et spørgsmål, der tit bliver stillet i diverse forum på nettet. Problemet ligger her i, at mange folk tror, at det er muligt at tabe sig et bestemt sted på kroppen. Her må jeg desværre skuffe den kære læser.
At punktforbrænde er ikke muligt, og hvis man ønsker kun at tabe sig et bestem sted, må man ty til kirurgiske indgreb. Når man taber sig på maven, vil man tabe sig over hele kroppen. Det er muligt, at din krop lagre mere fedt på nogle bestemte steder på kroppen end andre, såsom maven, men for at komme af med mavefedtet, vil man tabe sig over hele kroppen. Mange tror, at det bare kan trænes væk, og ja træning har en god virkning, og det kan hjælpe til et hurtigere vægttab. Men den vigtigste faktor er altså, hvad man propper i hovedet.
Det handler i høj grad om kost
Har du ikke styr på din kost, kan du lige så godt spare dig selv for den tid du bruger i træningscenteret. For at man kan tabe sig, er det vigtig at man spiser sundt og varieret, samt at man ligger i et kalorieunderskud, hvilket betyder, at man skal spise mindre end sit ligevægtsindtag. Et ligevægtsindtag er, det antal kalorier man skal spise på en dag, for at man hverken taber sig eller tager på. Dette ligevægtsindtag kan variere meget fra person til person, alt efter det ugentlige aktivitets niveau, alder ect. Sidder du på kontor hele dagen, vil dit ligevægts indtag højest sandsynligt være lavere end en hårdtarbejdende håndværker, eller et cykelbud.
Ønsker du at tabe dig, skal du altså starte med at kigge på din kost. Hvis dette synes helt umuligt, kan det anbefales at du opsøger en diætist.

Hvordan taber man sig på maven?
Træn maven stærk igen
Generel motion har betydning for, hvordan fedtet fordeler sig på kroppen også maven. Er din holdning ikke rank, kan det medfører større mave. Er dine mavemuskler derimod stærke og fast, får du automatisk en bedre holdning og en sundere ryg. Derfor er det vigtigt at træne dine mavemuskler med generel motion og ikke mindst styrketræning. Styrke af mavemusklerne skal bestå af mavebøjninger i forskellige former.
5 gode råd til flot og flad mave
- Spis langsomt
- Spiser du for hurtigt, hvor du nærmest sluger maden, kan du nemt komme til at spise alt for meget. Derfor spis langsomt og tyg maden ordentligt, og vælg den grove mad.
- Drik vand
- Dine tørst-og mæthedssignaler bliver registreret samme sted i hjernen, derfor kan du godt føle sult, selvom du egentligt er tørstig. Derfor husk at drik godt med vand i løbet af dagen, så du ikke føler sult, når du i virkeligheden er tørstig.
- Sov godt
- Sover du for lidt og dårligt er der stor chance for, at du spiser mere end du har brug for. Dette vil kunne påvirke din hormonbalance, og derved bliver din appetit større, selvom du ikke har brug for mere mad.
- Bevæg dig
- Spiser du mere end du har brug for uden at bevæge dig, vil den overskydende mad lagret som fedt. Derfor er det ekstra vigtigt at du er fysisk aktiv, bevæger dig og dyrker motion så du forbrænder nogle kalorier og bevarer din flade mave.
- Styrk fordøjelsen
- Ønsker du en flad mave skal din fordøjelse fungere ordentligt. Din fordøjelse afspejler hvordan du lever. Er din fordøjelse dårlig og uregelmæssig, kan det øge appetitten og dermed stiger deponeringen af fedt på kroppen og med risiko for at ramme maven.