En lord er en adelsmand i Storbritannien. Titlen lord blev for alvor kendt i Danmark, da Nicklas Bendtner i en blanding af kærlighed og sarkasme blev døbt ”Lord” blandt fodboldfans.
Den kvindelige version af lord er lady.
Før i tiden var det forbeholdt de adelige, men i dag kan enhver faktisk blive lord gennem et par simple klik. Flere britiske hjemmesider sælger nemlig skotsk jord på 30*30 cm, hvilket giver en retten til at kalde sig lord. Prisen for dette lille stykke jord og titlen som lord er omkring 30 pund.
Nicklas Bendtner var oprindeligt ikke fan af titlen som Lord, men sidenhen har han købt et stykke skotsk jord og dermed kan han officielt kalde sig lord.