Hvad koster spidsen af en jetjager?

  Teknologi, Transport

Spidsen af en jetjager er faktisk ikke en spids, men nærmere et rør, som skal bruges til at måle flyets hastighed. Måden farten bliver målt på, er ved at luftmolekyler presses ind gennem pitotrøret, hvor et måleudstyr ved pitotrørets bagende omregner trykket til hastighed.

Når flyet ikke er i luften, bliver pitotrøret dækket til, så fluer og andre insekter ikke kommer ind i røret. Det vil give risiko for forkerte hastighedsmålinger, hvilket kan være katastrofalt for piloten.

Ifølge magasinet ’Flyvevåbnet’ koster spidsen af en jetjager cirka 16.000 kroner.

Hvad koster spidsen af en jetjager?