Crossfits historie
Crossfit er udviklet af Greg Glassman, som er tidligere gymnast. I hans unge dage kaldte han sig “Verdens bedste atlet”. I mange år eksisterede Crossfit i en garage i Santa Cruz. Med tiden kom der flere og flere og trænede med Greg Glassman. Hvilket førte til, at i 2001 blev der efter mange forespørgsler oprettet en hjemmeside (www.crossfit.com). På hjemmesiden er der siden 2001 blevet postet WODS (Workout of the day) ud hver dag. Udviklingen har siden været stigende og i dag findes der over 6500 Crossfit centre spredt udover det meste af verdenen. I Danmark er der omkring 50 centre.
Definition
Crossfit er en træningsform, der ligger stor fokus på funktionelle øvelser, der både øger styrken, men også forbedrer konditionen hos udøveren. Det er et patenteret varemærke, som ikke alle kan få lov at bruge.
Hvor kommer Crossfit fra?
Crossfit blev udviklet i USA i starten af årtusindskiftet, men træningsformen har spredt sig hurtigt til Europa og resten af verden.
I dag er Crossfit en anerkendt sportsgren i store dele af verden, og der bliver årligt holdt masser af konkurrencer. Siden 2007 er der blevet afholdt verdensmesterskaber, også kaldet Crossfit games, i sprotsgrenen. Her bliver vinderne kåret som ”fittest man on earth” for mændene og ”fittest woman on earth” for kvinderne. Op til de årlige Crossfit games afholdes der kvalifikationsrunder over hele verden så alle nationaliteter har mulighed for at deltage.
Hvad består Crossfit af?
Crossfit er en krævende sport som kan medføre mange skader hos udøveren, hvis ikke øvelserne bliver udført korrekt. Mange af øvelserne kræver stor udholdenhed, og ofte består de forskellige workouts af mange repetitioner. Crossfits overordnede mål er at skabe den fuldkomne atlet. Crossfit er et mix mellem gymnasten, vægtløfteren og sprinteren. Crossfittere stiler efter en lige god performance inden for nedenstående 10 kriterier:
- Udholdenhed i forhold til kredsløbet
- Udholdenhed i forhold til styrke
- Hastighed
- Balance
- Smidighed
- Styrke
- Koordination
- Præcision
- Behændighed
Når du træner Crossfit benyttes der få maskiner som ofte består af:
- Frie vægte
- Romaskine
- Vægtstænger
- Kettlebells
- MobileFit
- Ringe
- Armhævningsstativer
- Medicinbolde
- Sandsække
- Traktordæk
- Med flere.
Fordelen med disse redskaber, er at de aktivere alle de store muskelgrupper, fremfor at du skal træne en muskel ad gangen.