Bordtennis er et boldspil for to eller fire spillere. Spillerne skal ved hjælp af bat på skift returnerer en let bold over et net, som er spændt ud på tværs af bordet. Formålet er at tvinge modstanderen til at begå fejl. Siden 1988 har bordtennis været en Olympisk idrætsgren. Verden over er der registreret mere end 30 millioner spillere. Men derudover er spillet meget populært som idræt eller underholdning i skole, fritidshjem og lignende verden over.
Bordtennissens historie
Spillet slog sine første slag i 1800-tallet, som et tidsfordriv blandt de engelsk officerer. Spillet opstod fordi de engelske officerer af ren kedsomhed skar kugler ud af champagnepropper og hev lågene af cigarkasserne, som de brugte til at spille med. I begyndelsen af 1900-tallet blev spillet bredt ud til resten af Europa og Asien. I et tidligt stadie markedsførte en producent det nødvendige udstyr under navnet/ mærket ”ping-pong” – et navn, som stadig bruges, særligt om spillets uorganiserede udøvelse.
Spillets afvikling
I bordtennis kan der konkurreres i single, double og mixed-double, ligesom der afviklet holdturneringer med to, tre eller fire spillere på hvert hold. En kamp afvikles typisk over fem eller syv sæt, og i hvert sæt spilles der til 11. Der trækkes lod om bolden, og man har 2 server hver, af gangen; hvis det står 10-10, spiller man til der er en som fører med 2 point. Når der en der har vundet et sæt, bytter man side.
Man får en point ved at være den sidste, som lykkes med en returnering i en duel. En lovlig returnering sættes ind med battet efter, at bolden har ramt egen bordhalvdel og før den rammer gulvet, kroppen eller andet. Returneringen skal derefter ramme modstanderens bordhalvdel uden at have rørt noget andet (netkant og stolper undtaget).
Det første slag i hver duel kaldes en serv. Der findes særlige regler for gennemførelse ag en korrekt serv. I double server den samme på holdet to gange og modstanderen skal skiftes til at tage bolden. I double server man fra højre til højre. Det er normalt for spillere at sige: ”Jeg server, i bytter”, mår de skal serve, så ved alle hele tiden, hvor de er kommet til. Double er ofte mere passivt end single. Meget underskru, og bløde åbninger er at fortrække.
Skru
Der kan laves forskellige skru i en serv/ spillet, som kan overraske modstanderen. Der kan laves følgende skru: overskru, underskru, sideskru og fejlskru. Overskru opnås bedst ved et såkaldt ”loop”. Loopet er et slag hvor man rammer bolden i en opadgående bevægelse, med battet holdt i en 45-graders vinkel. Overskru og dermed loopet anses som et offensivt slag. Underskru opnås bl.a. ved henholdsvis prik og baghåndsstik. Ved disse slagteknikker laver man en fremad- og led nedadgående bevægelse og holder battet et sted mellem vandret og i 45 grader. Underskruede slag anses som defensive slag. Sideskru og fejlskru har mange afskygninger og variationer.
Bordet
Ifølge reglerne skal bordet være 2,74 meter langt, 1,525 meter bredt og 76 centimeter højt. Bordet må være lavet af alle materialer, bare bolden hopper 23 centimeter op, hvis den bliver sluppet fra en højde på 30 centimeter.
Bolden
Bolden man bruger nu i øjeblikket har en diameter på 40 millimeter. Førhen havde bolden en diameter på 38 millimeter. Men i 2000 ændrede man boldstørrelsen. Fordi en større bold har en anelse langsommere opspring. Dermed får man længere dueller, hvilket er mere TV-venligt. Bordtennisbolde bliver produceret af plastik. De har været produceret af Celluloid, men det blev afskaffet på grund af klimaproblemer.