Hvordan sletter man sin Twitter-profil?
Hvis du ikke længere bruger din Twitter, eller der ligger uønsket indhold på den, kan du vælge at slette den permanent. Sletter du din Twitter-profil, slettes alle kommentarer og tweets med det samme. Dog har du 30 dages fortrydelsesret, så der er mulighed for at gendanne det hele, hvis du aktiverer din konto igen senest 30 dage efter sletningen.
Sådan sletter du din Twitter-profil permanent med adgang til kontoen
- Gå til twitter.com
- Log ind på den profil, du ønsker at slette
- Gå til din profil
- Vælg Indstillinger og privatliv
- Klik på Deaktiver
- Indtast din adgangskode og klik på Deaktiver konto
Din Twitter-profil er nu sat til sletning. Du har 30 dages fortrydelsesret, så hvis du logger på din Twitter-profil, inden der er gået 30 dage, annulleres sletningen.
Sådan sletter du din Twitter-profil uden adgang til kontoen
Har du glemt din adgangskode, kan du trykke glemt din adgangskode på twitter.com. Du vil herefter modtage en mail, der gør det muligt for dig at nulstille og ændre dit kodeord.
Har du ikke længere adgang til den e-mail, der er tilknyttet din konto, kan du også modtage et link til nulstilling af dit kodeord via SMS.
Det er derfor vigtigt, at du har adgang til enten den e-mail eller det telefonnummer, der er tilknyttet din Twitter-konto. Hvis ikke, skal du kontakte din e-mail udbyder for at få adgang til den tilknyttede e-mailadresse.
Når du igen har adgang til din konto, kan du slette den permanent ved at følge ovenstående vejledning.