Hvorfor får man sidestik?

  Sundhed

Et sidestik kommer ofte når du er ude og løbe, og det starter som regel som en begyndende smerte under ribbenene i den ene side af kroppen. De stikkende jag kan hurtigt bliver værre og værre, og du kan være nødt til at stoppe op. Sidestik opstår og forsvinder pludseligt og det er som regel ikke forbundet med noget farligt.

Forskellige teorier

Der er mange teorier om, hvorfor man pludselig får sidestik, og ingen ved endnu præcist hvorfor det forekommer. En af de ældste teorier om, hvorfor sidestik opstår, er milten. Skrønen går på, at fordi milten indeholder et depot af røde blodlegemer. Disse røde blodlegemer strømmer ud i blodet under fysiske aktivitet for at øge transporten af ilt. Det resulterer i sammentrækninger der giver smerterne i siden. Denne skrøne er dog for længst aflivet.

En anden teori om, hvorfor man får sidestik, er træthed i mellemgulvet. De ledbånd, der binder mellemgulvet til rygsøjlen kan under fysisk træning blive trætte, hvilket kan resultere i sidestik. Mellemgulvet er en vigtig åndedrætsmuskel, og når vi spænder i mavemusklerne, kan det medføre træthed i bugmusklen og i ledbåndene. Det kan muligvis være årsagen til sidestik.

En tredje grund til sidestik lyder, at det opstår på grund af de rystelser, der sker i maven under fysisk aktivitet. Dette skyldes muligvis, at organerne i bughulen trækker i det væv, der sidder fast oppe under mellemgulvsmusklen, når man løber.

Fjerde teori om sidestik går på, at man kan få sidestik, hvis ens ryg krummer. Ryggens krumning kan altså muligvis have betydning for, om man får sidestik.

Den femte teori siger, at et sidestik kan fremprovokeres, hvis mavesækken er fuld. En fyldt mavesæk kan ifølge denne teori give sidestik. Det skyldes, at den hinde, der omgiver organerne i maven, bliver irriteret under for voldsom fysisk aktivitet.

Sjette og sidste teori handler går på, at jo flere kulhydrater man indtager, jo nemmere får man sidestik, da kulhydrater bruger længere tid på at passere gennem kroppen, hvorfor det belaster dig, hvis du er fysisk aktiv.

Sådan tackler du sidestik

Skulle du være ramt af sidestik, så anbefales det at man sænker intensiteten, og tager det lidt med ro. En gammel myte siger, at hvis man løber med en sten i hånden, og  klemmer når man mærker sidestik, så forsvinder smerterne. Kan man ikke få smerterne til at forsvinde, kan man prøve at lægge sig ned og smid benene lige i vejret. Nogle kan få sidestik til at forsvinde ved at trykke fingre op under det nederste ribben.

For at undgå sidestik kan det anbefales ikke at motionere umildbart efter man har spist, gør man det, øger man risikoen for at få sidestik. En anden grund til at du hurtigt bliver ramt af sidestik, er hvis du lægger for hurtigt ud, det stresser kroppen, og kan være med til at fremprovokere sidestik.

Hvorfor får man sidestik