Hvordan starter skoldkopper?

Skoldkopper er en meget smitsom børnesygdom, som man kun kan få en gang i sit liv. Skoldkopperne viser sig ved feber og et udslæt, som består af knopper, blærer og skorper over hele kroppen. Skulle dit barn virke sløv eller have besvær med vejrtrækningen, skal du kontakte din læge med det samme.

Sygdommen forekommer hyppigst i børnehave-og skolealderen. Det starter først med let feber og hovedpine i 1-2 dage, hvorefter udslættet kommer. Udslættet starter i ansigtet og på brystet. Senere breder det sig til hårbunden, arme og ben. Typisk stiger temperaturen stiger til omkring 39-40 grader.

Udslættet udvikler sig fra kløende røde pletter til lidt større knopper, som derefter bliver til blærer – blærerne ligner vanddråber omgivet af en rød cirkel. I løbet af få dage tørrer vanddråberne ind eller brister, herefter dannes de til skorper. Barnet vil typisk have forskellige slags skoldkopper, både røde pletter, knopper, blærer og skorper – på samme tid. Antallet af skoldkopper kan veksle fra mange hundrede til få.

Som regel varer sygdommen 1 uge. Der er dog stor forskel på, hvor medtagne børn kan blive. De yngste børn kommer som regel let over sygdommen, mens de større børn, kan få mange skoldkopper og høj feber.

Fordi udslættet er kløende, vil bare gerne kradse i skoldkopperne. Dette kan medføre betændelse med bakterier i huden omkring skoldkopperne. Betændelsen viser sig ved, at huden bliver rød og hæve. Eventuelt vil der løbe tykt snask fra skoldkopperne.

Hvordan starter skoldkopper?

Hvordan smitter skoldkopper?

Skoldkopper er som sagt meget smitsomme. Skoldkopper smitter dels ved berøring og gennem luften. Der går omkring 2 uger fra barnet har været udsat for smitte, til det bliver sygt. Et barn med skoldkopper smitter andre børn flere dage før det selv bliver sygt og lige indtil den sidste blære er tørret helt ind.

Barnet skal holdes hjemme indtil temperaturen er blevet normal og den sidste skoldkop er tørret ind.