Hvis man skal donere blod til andre, så skal man have samme blodtype, som den der skal modtage det. Der kan altså opstå problemer, hvis man blander bestemte typer af blod.
Man kan dele blodtyperne op i fire forskellige hovedgrupper A, O, B, eller AB. Udover de fire forskellige hovedgrupper, så er alle blodtyper enten Rhesus positiv eller Rhesus negativ. I alt er der altså otte forskellige blodtyper.
Den mest udbredte blodtype er A Rhesus positiv som hele 37% af befolkningen har. Den næstmest udbredte blodtype er O Rhesus positiv, her er det 35% af befolkningen, der har den. Den mest sjældne blodtype er AB Rhesus negativ, kun 1% af befolkningen har denne blodtype i årene.
Du kan se hvordan fordelingen af blodtyper herunder:
A Rhesus positiv 37 %
O Rhesus positiv 35 %
B Rhesus positiv 8 %
A Rhesus negativ 7 %
O Rhesus negativ 6 %
AB Rhesus positiv 4 %
B Rhesus negativ 2 %
AB Rhesus negativ 1 %
Hvis man vil kende sin blodtype, kan man få fortaget en undersøgelse hos lægen.
I forhold til hvilke sygdomme man kan få ud fra de forskellige blodtyper, er der ikke den store forskel. Har man blodtype O, så vil man have større risiko for mavesårsbakterier. Blodtype O har til gengæld lavere risiko for at få blodpropper end de andre blodtyper.
Skulle man være udsat for et uheld, og man ikke kender sin blodtype, så vil man få det, man kalder universal blod. Universalblod er fra type O Rhesus negativ. Denne blodtype kan nemlig bruges uden stor risiko for komplikationer.
