Hvad er bloddoping?

  Forskning, Sport, Sundhed

Bloddoping handler om tilførsel af fuldblod eller røde blodceller. Du kan enten bloddope dig med dit eget blod (autolog bloddoping) eller med doners blod (heterolog eller homolog bloddoping). Bloddoping bruges i præstationsfremmende øjemed. Bloddoping forbindes med udholdenheds idrætsgrene såsom cykling, langrend eller langdistanceløb, hvor leveringen af ilt til de arbejdende muskler er af meget stor betydning for præstationen.

Hvordan foregår bloddoping?

Anvender du dit eget blod til bloddoping, så tappes blodet i perioden før konkurrence, hvorefter det opbevares. Mens blodet bliver opbevaret gendanner kroppen selv det blod, der i mængde svarer til det udtagene blod. Hvornår blodtapningen afhænger af de procedure, man benytter til opbevaring af blodet. Fordi kvaliteten af blod, som opbevares i køleskabet, falder i takt med opbevaringsperioden. Ofte ligger opbevaringsperioder af 4-6 ugers varighed.

Hvad er bloddoping?

Hvordan kontrollerer man bloddoping?

Siden OL i Athen i 2004 har der eksisteret en metode hvorpå man kan spore små volumener af donorblod. Har du modtaget en blodtransfusion fra en doner, vil dette blod ikke være identisk med dit eget blod. Du vil kunne spore forskel på en række forskellige antigener (overfladeproteiner) som er tilstede på de røde blodceller. Hvis en blodprøve både indeholder celler med og uden disse antigener skyldes det bloddoping med donorblod.

Hvad er risikoen ved bloddoping?

Når hæmatokritværdien øges som resultat af bloddoping, så forårsager det en fortykkelse af blodet (øget viskositet). Dette kan medføre forhøjet blodtryk og øge risikoen for blodpropper. Derudover vil der være forøget risiko for infektioner, smitte og allergiske reaktioner ved brug af blodtransfusioner med donorblod.

Hvordan er fremtidsudsigterne for bloddoping?

Autolog bloddoping, hvor atleten altså benytter sit eget blod, er derimod vanskeligt at spore, i og med de genindgivne celler er genetisk identiske med ens egne celler. Der findes dog forskellige metoder bruges som indikation for autolog bloddoping.

Derudover vil man ved at følge en atlets blodværdier over tid (biologisk pas) for at få en indikation om, hvorvidt en atlet har bloddopet sig, i og med blodværdierne vil ændre sig på en specifik måde. Er dette tilfældet vil blodværdierne blive nøje gransket af et ekspertpanel, som har til opgave at konkludere, om de observerede ændringer kan være forårsaget af ’lovlige’ tilstande/ metoder som for eksempel sygdom eller ophold i højden.

De ovennævnte testmetoder er ikke tilstrækkeligt sensitive og specifikke til sporing af små portioner autologt blod, arbejdes der fortsat på udviklingen af alternative testmetoder.