Grundloven blev sat i kraft tilbage i 1849. Det var den daværende minister D.G Monrad, som var en af hovedmændene bag grundloven. Den første grundlov er kendt som Junigrundloven, men grundloven er sidenhen blevet opdateret flere gange.
Indtil 1849 havde vi i Danmark officielt enevælde, men det var fra 1849 slut. Det betød at almindelige mennesker fik lov at bestemme. Det var dog kun 15% af landets befolkning, som fik stemmerettighed. For at kunne stemme, var det nødvendigt at man var mand over 30 år med egen husstand, ikke modtog fattigunderstøttelse, og var uberygtet.
Først i 1915 blev det muligt for kvinder at stemme til folketingsvalg, efter utallige demonstrationer op til grundlovsændringen.
Den første grundlov indebar 100 paragraffer. Det var en forfatning der beskrev de grundlæggende regler for samfundet.
