Fastelavn har udviklet sig fra en voksenfest, hvor mænd og kvinder klædte sig ud og festede med rigelige mængder mad og drikke i flere dage til en børnefest. Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag, hvilket betyde, at det er fastelavn et sted mellem 1. februar og 7. marts. Fastelavn er tiden op til den kristne faste og tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, som markerer fastetidens begyndelse. Festen varer 40 dage og slutter påskelørdag.
Hvad betyder fastelavn?
Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, som betyder fasteaften og henviser til den 40 dages lange faste, som starter lige efter fastelavnstiden og varer til påske. Fastelavnstiden kaldes også for karnevalstiden. Karneval som i carne vale, som betyder ”farvel” kød eller ”uden kød”. For i fastetiden op til påske måtte man ikke spise kød.
Hvordan foregår fastelavnstiden?
Fastelavnstiden starter med fastelavnssøndag, hvor børnene klæder sig ud of slår katten af tønden. Førhen var fastelavnssøndag en af de sidste dage, hvor man måtte spise kød. Derfor hed den også flæskesøndag.
Herefter kommer fastelavnsmandag, hvor nutidens børn klæder sig ud igen, men denne gang for at slå katten af tønden i skolen, børnehaven eller vuggestuen. Førhen var denne dag også en hellig fest, hvor kød også indgik derfor fik den navnet flæskemandag.
Den tredje dag er hvidetirsdag, som ikke rigtigt fejres mere. Her spiste man fin hvid mad eller måske mælk med hvedeboller i. Dagen blev set som en slags overgangsdag, inden den sidste dag i fastelavnstiden, som samtidig også er den første dag i fasten. Fastelavnsbollerne stammer oprindeligt fra denne dag.
Den fjerde dag er askeonsdag. Denne dag fejres stort set heller ikke mere. Tidligere var det en bods- og andagtsdag, hvor man fik malet et sort kors af aske i panden, når man angrende og bevidst om sine synder mødte op i kirken. Dagen fejres stadig i den katolske kirke. Askeonsdag indleder den 40 dages lange påskefaste, hvor man gennem bøn og afholdenhed skal forberede sig på påskemorgens under.
Hvordan fejrede man fastelavn i gamle dage?
Helt indtil år 1900 var fastelavn stort set en voksenfest. En af traditionerne var, hvor karlene red fra gård til gård og fik en dram hvert sted, inden de mødtes ved eksempelvis gadekæret, hvor hele landsbyen samledes for at se de unge mænd slå katten af tønden. Denne tradition praktiseres stadig få steder i Danmark. I dag er det dog mest rideklubber og lignende, som slår katten af tønden, mens de sidder højt til hest.
Derudover er det en gammel tradition at man klæder sig ud og tager maske på for derefter at løbe rundt i gaderne for at skræmme hinanden. Dette minder umiddelbart om nutidens fastelavn. Dog som tidligere nævnt var det de voksne og ikke børnene som fejrede fastelavn.
Det hele ændrede sig dog radikalt i løbet af 1900-tallet, og i dag er fastelavn i Danmark stort set en børnefest, selvom man enkelte steder er begyndt at holde karneval for voksne.
Hvilke fastelavnsskikke findes der?
Fastelavnstidens overskrift er at feste, inden det er tid til at faste. Som indeholder massere af mad, drikkevarer og fester. Men højtiden har helt traditionelt også handlet om at bekæmpe ondskaben.
Dette er også grunden til at man slår katten af tønden. Katten var engang et symbol på ondskab og ved at slå katten ihjel i tønden. Dette gjorde man langt på i 1800-tallet, så blev ondskaben bogstaveligt talt slået ihjel, mente man.
Derudover blev fastelavnsriset brugt til at slå de syndige tanker og dermed ondskaben ud af mennesket. Udklædning og masker havde derimod en dobbelt funktion. De kunne både skræmme de onde væk, men de var også sjove.
Fastelavnsbollerne har den simple betydning, at man så muligheden for at få lidt lækkert at spise.