Fisk er sundt, fordi det indeholder et rigtig højt indhold af D-vitamin. Udover et meget højt indhold af D-vitamin så indeholder fisk også et meget højt indhold af omega-3-fedtsyrer. Omega-3 er meget vigtig for vores krop, og det skyldes, at mere end en femtedel af vores hjerne er lavet af netop omega-3.
Derfor hjælper fisk med at opretholde hjernens ydeevne, da
fedtsyrerne i fisken danner nye hjerneceller.
Omega-3 er også vigtigt for kroppen, da det er med til at forebygge
hjerte-kar-sygdomme.
Når du spiser fisk får du også et højt indhold af protein, jod og selen, som alle er vigtige ingredienser for, at vores krop kan fungere bedst muligt.
Mange danskere spiser for lidt fisk, og det anbefales
faktisk at man indtager 350 gram fisk om ugen, da fisk er en essentiel del af
en varieret kost.
Som udgangspunkt skal 200 gram af det ugentlige indtag være fed fisk som laks,
sild og makrel, der alle er eksempler på fisk med et højt fedtindhold.
Der er altså massere af gode grunde til at få noget mere fisk ind i hverdagen.