Tag-arkiv: Sundhed

Hvad koster nøglehulsmærket?

Det koster intet for madproducenter at få nøglehulsmærket på sine varer. De skal dog leve op til nogle krav om sundhed. Maden skal have et lavt indhold af salt, sukker og fedt samt et højt indhold af kostfibre for at blive mærket med nøglehusmærket. Varerne, som har nøglehusmærket, varierer i pris efter, hvilken type mad, du køber.

Generelt kan man kun få produkter med nøglehulsmærket i disse kategorier: mejeriprodukter, margarine og madolie, fisk og skaldyr, kød og kødprodukter, færdigretter, frugt og bær, vegetabilske produkter, brød, mel, korn og pasta, kartofler, rodfrugter, bælgfrugter og andre grøntsager.

Hvorfor får man tømmermænd?

Man får tømmermænd, fordi man har indtaget alkohol, og det viser sig som forskellige symptomer i kroppen dagen derpå. Det kan fx være dehydrering, fordi alkohol er vanddrivende og hæmmer kroppens evne til at udskille antidiuretisk hormon, som stimulerer genoptagelse af væske i nyrerne. Dehydreringen er en direkte konsekvens af alkoholindtag og kan vise sig som tørst, hovedpine, mathed, tørre slimhinder og svimmelhed.

Alkohol danner under nedbrydningen af sig selv det giftige stof acetaldehyd, som giver hjertebanken, kvalme og hovedpine. Derfor kan tømmermænd også mærkes på denne måde. De fleste alkoholholdige drikke indeholder også andre stoffer end den rene form for alkohol ethanol, fx methanol, og nedbrydningen af disse stoffer kan give forgiftning og resultere i opkast, kvalme og hovedpine.

Alkohol i store mængder irriterer også selve mavesækken, og det øger produktionen af mavesyre og galde. Alkohol i større mængder forstyrrer også ens evne til at sove ordentligt, man sover i kortere tid og mere uroligt end, hvis man ikke var gået fuld i seng. Man er derfor trættere dagen derpå, når man har tømmermænd.

Hvis man ryger, mens man drikker, er ens tømmermænd gerne også påvirket af kulbrinter og andre giftige stoffer, som forværrer hele oplevelsen af tømmermænd.

Hvorfor får man strækmærker?

Man får strækmærker, fordi man tager hurtigt på, taber sig hurtigt og vokser hurtigt. 90 % af alle gravide kvinder får strækmærker under deres graviditet. Strækmærker skyldes strækning af huden og hormonelle faktorer, fx steorider fra binyre, østrogen og relaxin på de elastiske fibre i huden.

Hvis man er overvægtig eller en bodybuilder med muskler i hastig vækst, kan man få strækmærker.

Hvorfor får man fregner?

Man får fregner, når ens hud bliver overdrevent udsat for solens stråler eller, når man har arvelige anlæg for at få fregner. Man får fregner på områder af kroppen, som ikke er tildækkede, når man er ude i solen. Man får især fregner, hvis man har lys hud.

Fregner er pigmentpletter, som består af melanin, og de opstår især på hænder og ansigtet i sommertiden.

Hvorfor får man rynker?

Man får rynker på grund af, at man bliver ældre. Huden bliver med alderen mindre spændstig og den mister molekyler, som kan holde fast i vand og fugt. Huden bliver derfor tørrere, og man får rynker med alderen. Rygning giver gerne rynker, og solens UV-stråler er også en væsentlig årsag til, at man får rynker. Overdreven solbadning og solarier er også meget afgørende for, at man får rynker.

Mimik som smil og at rynke panden kan give rynker. Især når man bliver ældre og ens hud har svært ved at glatte sig ud igen. Ens livsstil kan også være årsag til, at man får rynker. Usund kost, alkohol og indtagelse af stoffer kan give en rynker.

Hvorfor får man ondt i ryggen?

Man får ondt i ryggen af flere grunde. Det kan fx skyldes diskusprolaps, gigt, piskesmæld eller benbrud. Man kan få ondt i ryggen af fysisk tungt arbejde. Især når vi løfter andre, skubber eller vrider vores krop i arbejdstiden. Eftersom hele kroppen hænger sammen kan smerter et andet sted i kroppen forplante sig og føles som om man har ondt i ryggen.

Ens psykiske tilstand kan også spille ind og føles som ondt i ryggen.

Hvorfor får man et blåt mærke?

Man får et blåt mærke, når ens led har fået et slag eller man er ramlet ind i en genstand eller et menneske. Slaget giver de små blodlegemer i huden en skade og får dem til at gå i stykker og rykke ud. De røde blodlegemer trænger nu ud i vævet. I starten er mærket på huden rødt på grund af, at der i blodkarrene er ilt nok til blodet, som siver ud, men efter lidt tid udenfor blodkarrene begynder blodet at blive sort og blåt, fordi ilten ikke længere kan komme til. Så har man et blåt mærke.

Hvorfor får man forkølelsessår?

Forkølelsessår får man, når man bliver ramt af et virus, der hedder herpes simplex virus. Man kan få forkølelsessår på læberne, omkring munden eller på og omkring kønsdelene. Forkølelsessår får man, fordi man har rørt ved en, er blevet rørt af en, er blevet kysset af eller har haft sex med en, som har herpes simplex virus. Man bliver derfor smittet.

Herpes simplex virus angriber hudcellerne og giver væskefyldte blærer. Man kan ikke altid se, om en person har herpes simplex virus, da personer med den virus ikke altid har synlige forkølelsessår, men stadig har viruset i kroppen. Herpes simplex virus ligger på lur i kroppen, og personen kan smitte andre uden selv at have et synligt forkølelsessår.

Når ens immunsystem er svækket og man fx er forkølet eller stresset, har viruset nemt ved at komme frem igen, og det viser sig som forkølelsessår.

Hvorfor får man slidgigt?

Man får slidgigt af flere forskellige grunde. Ensformigt, tungt og belastende arbejde kan give slidgigt, da det slider på ens krop. Slidgigt opstår ofte det sted, som man har belastet mest. Hvis man belaster enkelte led meget i forhold til resten af kroppens led, kan det også føre til slidgigt. Fx har balletdansere tendens til at få slidgigt i anklen. Overvægt kan føre til, at man får slidgigt i knæene, da man belaster knæene mere, hvis knæene bærer rundt på mange kilo. Jo ældre man bliver, desto større chance har man for at få slidgigt.

Man får ikke kun slidgigt på grund af slitage. Man kan også få slidgigt, fordi man har arvelige anlæg for det. Hvis flere i din familie har haft slidgigt, har du en øget risiko for at få det. Hvis din muskelmasse er svag, bliver du også nemmere ramt af slidgigt. Motion er derfor en god forebyggende aktivitet, og hvis du allerede har fået diagnosen slidgigt, kan motion også modvirke symptomerne på slidgigt og gøre sygdommen nemmere at leve med. Jo før du sætter ind mod slidgigt, desto bedre bliver dit liv med sygdommen.

Hvorfor får man leddegigt?

Ingen ved nøjagtigt, hvorfor man får leddegigt, men de fleste mener, at leddegigt kan skyldes ens livsstil, fx rygning, og ens arveanlæg. Desuden kan en virus antageligt påvirke immunsystemet og give leddegigt.

Leddegigt er en betændelse, som giver smerte i leddene. Samtidig danner immunsystemet antistoffer. Hvis man har leddegigt, er de angrebne led hævede, og det gør ondt, når man bevæger dem. Andre symptomer er træthed og stivhed i leddene.