Tag-arkiv: Offside

Hvad er offside?

Offside er en regel i fodbold. Mange mænd joker med, at kvinder ikke forstår offside-reglerne, da de er en smule komplekse. Dog er essensen for reglen ikke så kompleks, som det kan fremstå.
Et hold består af 3 kæder og en målmand. Der er forsvaret, midtbanen og angrebet. Forsvaret er de bagerste, midtbanen er på midten, mens angrebet er forrest. Når et hold angriber, skal de ned og score i modstanderens mål. For at det ikke skal være for nemt, må man ikke stå mellem den bagerste mand i modstanderens forsvar og modstanderens målmand.
Står en spiller i det område på modstanderens halvdel, og får en aflevering, er man offside. Står en spiller offside, fløjter dommeren, og det modsatte hold får bolden. Hvis man til gengæld står mellem modstanderens midtbane og forsvar, og løber ned mellem forsvaret og målmanden, efter afleveringen er blevet sparket, er man ikke offside.
Så findes der også små tilføjelser, som at man ikke kan blive offside på sin egen banehalvdel. Og man kan heller ikke blive offside på indkast.