Tag-arkiv: infektion

Hvad er fnat?

Fnat er en smitsom infektion, som klør, og den opstår på grund af små dyr, der hedder fnatmider. Befrugtede fnatmider gnaver sig ind i huden og danner gange i den og fnathunnen dør, når hun har lagt æg i gangene. Ca. tre uger efter begynder det at klø, og nogen gange klør det så meget, at man kradser dem til blodet flyder. Fnat overføres seksuelt eller ved nær kontakt mellem familiemedlemmer og i selskaber med flere mennesker.

Hos kvinder ses fnat hyppigt ved håndled, i området omkring navlen, på fingre, i armhuler og på brystvorter. Hos mænd kan de ses som små vandblærer på penis. Fnatmiderne er så små, at de kun kan ses med mikroskop. Fnat fjernes relativt enkelt, og lægemidlerne kan købes i håndkøb.

Hvad er rosen?

Rosen er en infektion i huden, som opstår pludseligt og akut. Rosen ses som et lille rødt område i huden, og det breder sig hastigt til resten af kroppen. Huden bliver hævet, varm, rød og øm, når man rører ved den.

Rosen opstår, når hudens overflade er brudt, der er en rift eller eksem på huden. Riften eller sprækken i overfladen gør hudens naturlige forsvar svagere, så en infektion kan bryde ud. Rosen skyldes hudens egne bakterier, især streptokok-bakterien. Rosen kan især ses i ansigtet og omkring ørerne. Man får feber, kulderystelser og hovedpine, når man har rosen. Rosen skal behandles med penicillin.

Hvorfor får man blærebetændelse?

Man får blærebetændelse af mange forskellige årsager. Først og fremmest, når man har en infektion i blæren, som giver svien og øget trang til at tisse. Infektionen kan skyldes bakterier fra tarmen, som kravler op gennem urinrøret og sætter sig i blæren. Man får blærebetændelse, når man er pige og tørrer sig fra endetarmen og fremad og ikke fra skridtet og bagud. Blærebetændelse kan hos drenge også skyldes medfødte misdannelser i urinvejene. En forstørret blærehalskirtel (prostata) kan hos mænd gå ud over evnen til at tømme blæren helt og derfor resultere i blærebetændelse.

Hvis man bærer kateder, kan der opstå revner og læsioner, når man skifter kateder. Disse læsioner kan danne grobund for bakterier og føre til blærebetændelse. 5 % af gravide kvinder har også bakterier i urinen, og gravide har større risiko for at udvikle blærebetændelse, da livmoderen trykker på blæren og urinlederne. Nyresten og urinvejssten kan også give blærebetændelse. Blærebetændelse kan også opstå hos kvinder ved forøget seksuel aktivitet. Denne variant kalder man ”Honey Moon Cystit”.

Kvinder i overgangsalderen har også forøget risiko for blærebetændelse, fordi de mangler nok af det kvindelige kønshormon. Dette giver tørhed i skeden, som gør det nemmere for bakterier at trænge op i blæren og give blærebetændelse.

Gonoré, klamydia og herpes kan give symptomer, som minder om blærebetændelse. Parasitter kan forårsage tilstande, der minder om blærebetændelse. Kontakteksem kan også give symptomer, der minder om blærebetændelse. Det vil sige svie, smerter ved vandladning, hyppig tissetrang, tåget og ildelugtende urin og smerter over skambenet.