Tag-arkiv: hvad er backgammon

Hvad er Backgammon?

Backgammon er et over 5000 år gammelt brætspil, hvilket gør det til blandt de ældste kendte brætspil. Backgammon stammer antageligvis fra andre lignende spil i Mesopotamien, Sumer eller Ægypten, men man ved også, at det blev spillet i Oldtidens Grækenland. Det lignende spil med navnet Tabular eller ludus duodecim scriptorum, der betyder ’spillet med de tolv linjer’ blev også gravet ud af Pompejis ruiner og har været spredt over det meste af Europa via de romerske legioner.

Backgammon i formen som vi kender det i dag, stammer fra Persien og efterfølgende blev det spillet i Arabien. Omkring det 13. århundrede har man fundet omtaler af Backgammon i spanske manuskripter, men det var her forbudt, da det blev betragtet som hasardspil. Dette førte til, at man begyndte at gemme spillet, og dette er grunden til, at man i dag ofte finder Backgammon i en kuffert, og denne form var derfor ikke grundet et ønske om praktisk opbevaring, men derimod en form, der gjorde det muligt at skjule i eksempelvis bogreolen.