Tag-arkiv: hud

Hvad er rosen?

Rosen er en infektion i huden, som opstår pludseligt og akut. Rosen ses som et lille rødt område i huden, og det breder sig hastigt til resten af kroppen. Huden bliver hævet, varm, rød og øm, når man rører ved den.

Rosen opstår, når hudens overflade er brudt, der er en rift eller eksem på huden. Riften eller sprækken i overfladen gør hudens naturlige forsvar svagere, så en infektion kan bryde ud. Rosen skyldes hudens egne bakterier, især streptokok-bakterien. Rosen kan især ses i ansigtet og omkring ørerne. Man får feber, kulderystelser og hovedpine, når man har rosen. Rosen skal behandles med penicillin.

Hvorfor får man strækmærker?

Man får strækmærker, fordi man tager hurtigt på, taber sig hurtigt og vokser hurtigt. 90 % af alle gravide kvinder får strækmærker under deres graviditet. Strækmærker skyldes strækning af huden og hormonelle faktorer, fx steorider fra binyre, østrogen og relaxin på de elastiske fibre i huden.

Hvis man er overvægtig eller en bodybuilder med muskler i hastig vækst, kan man få strækmærker.

Hvorfor får man fregner?

Man får fregner, når ens hud bliver overdrevent udsat for solens stråler eller, når man har arvelige anlæg for at få fregner. Man får fregner på områder af kroppen, som ikke er tildækkede, når man er ude i solen. Man får især fregner, hvis man har lys hud.

Fregner er pigmentpletter, som består af melanin, og de opstår især på hænder og ansigtet i sommertiden.

Hvorfor får man rynker?

Man får rynker på grund af, at man bliver ældre. Huden bliver med alderen mindre spændstig og den mister molekyler, som kan holde fast i vand og fugt. Huden bliver derfor tørrere, og man får rynker med alderen. Rygning giver gerne rynker, og solens UV-stråler er også en væsentlig årsag til, at man får rynker. Overdreven solbadning og solarier er også meget afgørende for, at man får rynker.

Mimik som smil og at rynke panden kan give rynker. Især når man bliver ældre og ens hud har svært ved at glatte sig ud igen. Ens livsstil kan også være årsag til, at man får rynker. Usund kost, alkohol og indtagelse af stoffer kan give en rynker.

Hvorfor får man tør hud?

Man får tør hud, når antallet af talgkirtler i huden bliver mindre og hudens evne til at holde på fugt falder. Typisk skyldes tør hud alderen, og at hudens overflade med tiden bliver dårligere til at optage fugt og har et lavere fedtindhold. Tør hud er også et spørgsmål om arveanlæg og gener, så hvis mange i ens familie lider af tør hud, er risikoen for, at man selv kommer til at have tør hud forhøjet.

Man kan også få tør hud af kulde, og især i vintermånederne har ens hud tendens til at være tør. Hvis man har en nyresygdom eller lider af filagrinmutationer som fx fiskeskælshud og børneeksem, kan man også have tendens til tør hud.

Overdreven vask med sæbe, sol, rygning og forurening kan også give dig tør hud.