Tag-arkiv: Fodbold

Hvad koster fodboldstøvler?

Prisen på fodboldstøvler varierer meget efter hvilken model man er interesseret i, og hvilken størrelse man bruger. Bruger man børnestørrelse, er det meget normalt at betale i omegnen af 300-500 kroner.

Når man kigger på voksenstørrelser, bliver det dog mere teknisk. De store mærker udgiver gerne deres topmodeller i 2-4 versioner, som alle afspejler forskellige prislejer. Det er selvfølgelig med henblik på, at alle skal have mulighed for at vælge, hvor vigtigt materialet er for dem. Derudover findes der også forskellige former for knopsystemer. Ønsker man for eksempel jernknopper, er det dyrere end almindelige knopper.
Det betyder altså også at prisen på en helt ny model, kan variere fra 600 kroner og helt op til over 2000 kr. Den typiske pris for en støvle, af en relativ høj kvalitet, koster ofte i omegnen af 1200-1600.

Dog er den dyreste pris ikke altid det samme som den bedste støvle, men i mange tilfælde mere en indikator for støvlen med flere detaljer og dyrere materiale. Og det er set før at professionelle, ikke nødvendigvis spiller i den dyreste model.

Hvad er offside?

Offside er en regel i fodbold. Mange mænd joker med, at kvinder ikke forstår offside-reglerne, da de er en smule komplekse. Dog er essensen for reglen ikke så kompleks, som det kan fremstå.
Et hold består af 3 kæder og en målmand. Der er forsvaret, midtbanen og angrebet. Forsvaret er de bagerste, midtbanen er på midten, mens angrebet er forrest. Når et hold angriber, skal de ned og score i modstanderens mål. For at det ikke skal være for nemt, må man ikke stå mellem den bagerste mand i modstanderens forsvar og modstanderens målmand.
Står en spiller i det område på modstanderens halvdel, og får en aflevering, er man offside. Står en spiller offside, fløjter dommeren, og det modsatte hold får bolden. Hvis man til gengæld står mellem modstanderens midtbane og forsvar, og løber ned mellem forsvaret og målmanden, efter afleveringen er blevet sparket, er man ikke offside.
Så findes der også små tilføjelser, som at man ikke kan blive offside på sin egen banehalvdel. Og man kan heller ikke blive offside på indkast.