Kategoriarkiv: Sundhed

Hvorfor får man depression?

Der findes ikke én grund til, hvorfor nogle mennesker pludselig får en depression. Ofte hænger det sammen med andre omstændigheder som for eksempel arvelighed, sårbarhed og forskellige belastninger.

Lider nogen i din nærmeste familie af depression, vil det også øge din risiko for at blive ramt af det. Lider dine forældre for eksempel af depression, vil din risiko for også at blive ramt være tre gange så stor.

Derudover vil din risiko for at blive deprimeret være forøget, hvis du er ekstra sårbar, måske pga. ting i din opvækst eller hvis du har været udsat for noget traumatisk (for eksempel tab af en forælder, incest eller omsorgssvigt). Du kan også være ekstra sårbar, hvis du er blevet/bliver udsat for voldsomme og belastende hændelser.

Har du lidt af stress i en længere periode, vil dette også kunne resultere i en reel depression, dastress går ind og aktiverer forskellige hormoner og signalstoffer i hjernen, der har betydning for følelser, hukommelse og indlæring.

I det hele taget har belastninger ofte en afgørende betydning for, om du bliver deprimeret. Er man over længere tid belastet, vil man kunne blive ekstra sårbar, hvilket øger din risiko for depression. Belastninger kan for eksempel være: sygdom, økonomiske problemer, skilsmisse, dødsfald blandt ens nærmeste, arbejdsforhold eller arbejdsløshed, fødsler, krænkelser, at man stiller for høje krav til en selv samt at man kan have svært ved at sige fra og sætte grænser.

For stort indtag af alkohol samt stofmisbrug øger desuden din risiko for at få en depression, ligesom fysiske lidelser og medicinindtag også kan. Af fysiske lidelser der kan udløse en depression, er blandt andet: blodprop i hjernen, epilepsi, parkinson, hjertesygdomme, gigt og kræft, og på samme måde kan medicinen til behandling heraf også udløse depression, ligesom kortisolpræparater, beta-blokkere, benzodiazepiner, antipsykotika og p-piller kan.

 

 

Hvorfor får man stress?

Betegnelsen ”stress” kommer fra latin, hvor det betyder “at stringere”. Ordet bruges altså som en betegnelse for en tilstand, hvor det ”strammer til”, eller man føler sig trængt op i en krog på grund af pres ude fra.

Stress har endnu ikke sin egen medicinske ICD 10* diagnose, men det har flere forskellige definitioner. Det kan defineres som en belastningstilstand, der kan afhænge af belastning ude fra og fra en selv, af en individuel følsomhed og af reaktionstilbøjelighed.

Stress er ikke det samme som at have travlt, og have svært ved at nå tingene, for man kan sagtens have travlt, uden at det fører til stress, og omvendt kan man også være stresset uden at have travlt! Stress er en naturlig, hensigtsmæssig og nedarvet beskyttelsesmekanisme, der sættes i gang, når kroppen reagerer på ydre trusler eller mulige skadepåvirkninger, eller når den forbereder sig på at klare en ekstra belastning.Det er ikke som sådan en sygdom, men derimod en psykofysiologisk reaktion, der igangsættes i kroppen, når du udsættes for belastning, krav og trusler.

Stress kan både være akut, kortere- og længerevarigt. Langvarig stress betegnes som kronisk, og kan have konsekvenser for dit helbred, for eksempel fysiske og psykiske sygdomme som åreforkalkning, blodpropper, forhøjet blodtryk, diabetes, migræne, psoriasis, misbrug, angst og depression. Hvis du lider af kronisk stress kan det være farligt, da din krop konstant befinder sig i en tilstand af alarmberedskab, og du derfor aldrig giver dig selv lov til at slappe af. Lider af kortvarig stress kan det være med til at styrke immunforsvaret, men bliver det til en længerevarende stressperiode, vil det modsat kunne svække det, hvilket kan føre til et fald i de infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer.

Stress kan ramme alle, og ca. en femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress. Stress rammer hyppigst ufaglærte og kvinder, hvilke Stressforeningen begrunder med, at kvinder måske i højere grad vedkender sig stress end mænd.

Hvorfor får man blister?

Blister er en hyppig tilstand, der rammer godt 20 % af befolkningen periodevist. Årsagen til blister er ikke hundrede procent afklaret, men de kan blandt andet skyldes en mangeltilstand og/eller en latent virus, der ind i mellem vækkes til live i stil med herpes. Blisterne kan fremprovokeres af fødemidler som for eksempel chokolade, nødder og tomater samt af mekaniske traumer. Hos nogle mennesker opstår blister på baggrund af vitamin og eller jernmangel.

Når først du har fået en blist, kan du skylle med desinficerende mundskyllevæske, som for eksempel klorhexidin, for at fremme helingsprocessen.

 

 

Hvorfor får man allergi?

Vores immunforsvar er det, som normalt beskytter os mod angreb fra virus, bakterier, svampe, parasitter og skadelige cellemutationer. Immunforsvaret kan dog også have sine egne sygdomme, og det er faktisk netop sådan, at allergi opstår.

Vores immunforsvar beskytter os mod uønskede og udefrakommende parasitter. Hvis en parasit for eksempel forsøger at trænge ind i næsen, så reagerer vi automatisk ved at nyse slim, for at blæse fremmedlegemet ud, eller drukne det. Trænger en parasit alligevel ind i kroppen, vil immunsystemet bekæmpe det ved at danne IgE-antistoffer, der kommer til at sidde ved kroppens indgange, for i fremtiden at kunne genkende denne type fremmedlegeme. Når en parasit af samme art så forsøger at snige sig ind igen, reagerer kroppen lynhurtigt på invasionen. Det er smart, da en parasit, som er meget større end bakterier, er aktiv og hurtigt kan bevæge sig længere ind i kroppen og nå vitale organer som for eksempel hjerte og hjerne.

Når du så får et allergiudbrud, af eksempelvis pollen, insektgift eller visse fødevarer, betyder det, at kroppens forsvar tror, at det er en invasion af parasitter, hvorfor immunsystemet reagerer med samme voldsomhed. Så når du i et allergiudbrud nyser, slår ud eller dine øjne løber, er det netop fordi kroppen forsøger at forhindre parasitter i at trænge ind i kroppens åbninger.

 

 

Hvorfor får man krampe?

En krampe i din muskel, også kaldet en muskelspasme, opstår som regel, når den ikke får ilt nok. Når dine muskler ikke får ilt nok, kan affaldsstofferne hobe sig op, hvilket resulterer i de ømme muskelkontraktioner. Muskelkramper opstår ofte i forbindelse med sport, og oftest når du overtræner, men de kan også opstå ved væskemangel og skæv saltbalance. Har du siddet eller ligget ned i længere tid, og haft, for eksempel, dine ben i en skæv position, kan det også være med til at fremprovokere krampe, når du begynder at bevæge dig igen.

Du kan få kramper i alle dine muskler, men de forekommer oftest i benmusklerne. Opstår dine muskelkramper ofte om natten, kan det være et tegn på åreforkalkning.

 

 

Hvorfor får man hovedpine?

Hovedpine opstår som regel når vi har haft for travlt, sovet for lidt, har drukket for meget aftenen før eller har glemt at spise og drikke i løbet af dagen. Du mærker det oftest som spændinger i nakken, trykken ved tindingerne og som borende, dunkende smerter.

Hovedpinen opstår når de smerteførende nervetråde, der findes langs de store blodkar i hjernen, aktiveres, udvides eller irriteres af forskellige grunde. Kranienerven ‘Trigeminus nerven’ står alene for forsyningen af smertetråde i hjernen samt for hjernens hinde-systemer, og det er også denne nerve, som kan registrere både smerte og berøring i ansigtet og panden. Når du får hovedpine i panden og andre i baghovedet, skyldes det altså, at smerterne følger den måde, blodkarrene ligger fordelt i hjernen.

Hovedpine skyldes ofte stress og søvnmangel, men opstår også tit på grund af forhøjet blodtryk, lavt blodsukker eller hovedpine ved infektion og feber. Derudover kan stort medicinforbrug, dårlige arbejdsstillinger eller et dårligt indeklima også være med til at udløse spændingshovedpine eller migræne.

Hovedpine kan være en sygdom i sig selv, som for eksempel migræne eller spændingshovedpine, og den slags hovedpiner kaldes de primære hovedpiner. Derudover kan hovedpine være en reaktion på noget andet, som for eksempel ørepine, tandpine, bihulebetændelse eller problemer med øjnene. Disse lidelser kan give en hovedpinelignende smerte, og denne form kaldes ‘de sekundære hovedpiner’.

Der findes mange forskellige slags hovedpiner, og de kan føles meget forskelligt, afhængigt af hvilken type hovedpine der er tale om. Migræne og spændingshovedpine er de mest udbredte typer hovedpine, men der findes ca. 8-10 forskellige typer af de primære hovedpiner og omkring 950-1000 sekundære typer hovedpiner.

 

 

Hvorfor får man hikke?

Der er en god grund til, at vi mennesker får hikke. Faktisk er hikke beregnet som en selvhjælpende reaktion på, hvis vi får mad på tværs i spiserøret. Hikke opstår, hvis følelegemerne i spiserøret og i mavesækken registrerer, at der sidder noget på tværs. Hikke kan også opstå, hvis du er meget sulten, ved store madindtag eller når du drikker kulsyreholdige drikke. Derudover kan hikke fremprovokeres af for meget alkohol, ophidselse og af stress.

I yderst sjældne tilfælde kan hikke vare op til flere på grund af sygdomme i hjerne, hals eller fra organer i bughulen. Lidelser som sukkersyge, nyresvigt og forskellige slags medicin kan desuden også medføre hikke.

Et hik er en hurtig indånding af luft. Samtidig med indåndingen lukker vores stemmelæber sig også hurtigt, hvilket skaber hikkelyden.

Hvorfor får man sidestik?

Et sidestik kommer ofte når du er ude og løbe, og det starter som regel som en begyndende smerte under ribbenene i den ene side af kroppen. De stikkende jag kan hurtigt bliver værre og værre, og du kan være nødt til at stoppe op og holde i siden. Sidestikket opstår og forsvinder pludseligt og det er som regel ikke forbundet med noget farligt.

Der er mange teorier om, hvorfor man pludselig får sidestik, og ingen ved endnu præcist hvorfor det forekommer. En af de ældste teorier om, hvorfor sidestik opstår, er milten. Skrønen går på, at fordi milten indeholder et depot af røde blodlegemer, der strømmer ud i blodet under fysiske aktivitet for at øge transporten af ilt, så resulterer disse sammentrækningerne i smerterne i siden. Denne skrøne er dog for længst aflivet.

En anden teori om, hvorfor man får sidestik, er træthed i mellemgulvet. De ledbånd, der binder mellemgulvet til rygsøjlen kan under fysisk træning blive trætte, hvilket kan resultere i sidestik. Mellemgulvet er en vigtig åndedrætsmuskel, og når vi spænder i mavemusklerne, kan det medføre træthed i bugmusklen og i ledbåndene, hvilket muligvis kan give sidestik.

En tredje grund til sidestik lyder, at det opstår på grund af de rystelser, der sker i maven under fysisk aktivitet. Dette skyldes muligvis, at organerne i bughulen trækker i det væv, der sidder fast oppe under mellemgulvsmusklen, når man løber.

Fjerde teori om sidestik går på, at man kan få sidestik, hvis ens ryg krummer. Ryggens krumning kan altså muligvis have betydning for, om man får sidestik.

Den femte teori siger, at et sidestik kan fremprovokeres, hvis mavesækken er fuld. En fyldt mavesæk kan ifølge denne teori give sidestik, fordi den hinde, der omgiver organerne i maven, bliver irriteret under for voldsom fysisk aktivitet.

Sjette og sidste teori handler går på, at jo flere kulhydrater man indtager, jo nemmere får man sidestik, da kulhydrater bruger længere tid på at passere gennem kroppen, hvorfor det belaster dig, hvis du er fysisk aktiv.