Kategoriarkiv: Sundhed

Hvad er ADD?

ADD står for attention deficit disorder, og ADD er en opmærksomhedsforstyrrelse, som en gang imellem bliver kaldt for stille ADHD, fordi dem, der er ramt af ADD har svært ved at koncentrere sig, men de er ikke hyperaktive på samme måde som ved ADHD. Når du har ADD kan du være drømmende, indadvendt, svær at aktivere, og du kan mangle initiativ.

Når man har ADD, har man ikke en ydre hyperaktivitet, men indre uro, tankemylder og koncentrationsbesvær. Ens hjerne kører ofte i døgndrift og påvirker ens evne til at falde i søvn. Når man har ADD, trives man bedst med faste og forudsigelige rammer.

Hvad er borderline?

Borderline er betegnelsen for en personlighedsforstyrrelse og at have en følelsesmæssigt ustabil personlighedsstruktur. Når man har borderline, mangler man et stærkt ”jeg”, føler sig rodløs og har et lavt selvværd.

Andre tegn på borderline kan være problemer med humørsvingninger og følelsesudbrud. Man kan have skiftende intense forhold til mennesker og føler sig gerne meget afhængig af venner og familie. Når man har borderline, kommer man tit i konflikter, og ens forventninger skuffes ofte. De følelsesmæssige svingninger kan give pludselige skift mellem tætte relationer til andre mennesker og afstandtagen fra andre mennesker.

Personer med borderline kan have en meget sort-hvid opfattelse af verden. Man kan være impulsiv, når man har borderline, og have en tendens til at handle uoverlagt og impulsivt og være meget stridbar, når man møder modstand. Med borderline har man bratte humørsvingninger og tendens til voldsomme følelsesudbrud.

Andre tegn på borderline er usikker og forstyrret identitetsfølelse, at man undgår at blive ladt alene, tendens til selvdestruktivitet og en kronisk tomhedsfølelse. Manglende eller nedsat evne til udholdenhed er også et tegn på borderline.

Hvad er PMS?

PMS står for præmenstruelt syndrom, og PMS er symptomer, som sker i perioden op til at en kvinde får sin forventede menstruation. Symptomerne kan både være fysiske og psykiske, og de varierer fra kvinde til kvinde. Symptomerne forsvinder igen, når kvinden har fået menstruation. PMS er hormonelt og forbundet med ægløsning, og kvinder har ikke PMS efter overgangsalderen.

Fysisk kan PMS være brystspændinger, hovedpine, smerter i brystkirtlen, led- og muskelsmerter, væskeophobning, ømhed i underlivet, oppustet mave, vægtøgning, svimmelhed, øget appetit, smagsændringer og hedeture. Psykisk kan PMS være humørsvingninger, irritabilitet, træthed, aggressivitet, følelsesmæssig ustabilitet, rastløshed, depression, søvnbesvær, manglende koncentrationsevne og at man føler sig afmægtig.

Hvad er KOL?

KOL eller kronisk obstruktiv lungesygdom er en kronisk lungesygdom, som man skal leve med resten af livet, når den først er konstateret.  Når man har KOL, er luftvejene forsnævrede, så det kræver mere energi at transportere ilt og trække vejret. Lungefunktionen er nedsat, og man kommer nemt i åndenød, når man har KOL.

KOL kommer gradvist og blive værre og værre. Det er vigtigt, at KOL bliver opdaget tidligt, for så kan man behandle den og bremse den i at udvikle sig yderligere. Jo længere KOL får lov til at udvikle sig uden at du griber ind, desto alvorligere bliver graden af KOL.  Jo værre lungefunktion, desto værre KOL.  KOL kan skyldes, at man har arvelige anlæg for at få KOL, og rygere og forhenværende rygere har øget risiko for at få KOL.  Ved mild KOL er lungefunktionen nedsat til 80 %, ved moderat KOL er lungefunktionen nedsat til mellem 50 og 79 %, og ved alvorlig KOL er 30 til 49 % af ens lungefunktion tilbage.

Mild KOL kan have symptomer som hoste og slim. Desuden bliver du forpustet, når du går op i tempo. Ved moderat KOL kan du også have hoste, slim og blive forpustet, når du sætter tempoet op. Desuden kan du have problemer med at udføre hårdere arbejde, og det tager lang tid for dig at komme dig efter en forkølelse eller lungeinfektion. Alvorlig KOL har samme kendetegn som moderat KOL. Derudover påvirkes din evne til at arbejde og udføre almindelige opgaver i eget hjem, du kan have svært ved at bevæge dig eller komme rundt, og du bliver let træt og udmattet, når du har alvorlig KOL.

Hvad er rosen?

Rosen er en infektion i huden, som opstår pludseligt og akut. Rosen ses som et lille rødt område i huden, og det breder sig hastigt til resten af kroppen. Huden bliver hævet, varm, rød og øm, når man rører ved den.

Rosen opstår, når hudens overflade er brudt, der er en rift eller eksem på huden. Riften eller sprækken i overfladen gør hudens naturlige forsvar svagere, så en infektion kan bryde ud. Rosen skyldes hudens egne bakterier, især streptokok-bakterien. Rosen kan især ses i ansigtet og omkring ørerne. Man får feber, kulderystelser og hovedpine, når man har rosen. Rosen skal behandles med penicillin.

Hvorfor får man diabetes?

Diabetes findes i flere varianter, og man får dem af flere forskellige grunde. Når man har diabetes, er blodets indhold af sukker (glukose) øget ud over det sædvanlige. Hvis dit blodsukker bliver målt til at ligge på over 11 mol/l, tyder det på diabetes. Tørst, hyppig vandladning og vægttab er også tegn på diabetes.

Man kan have diabetes 1 uanset, om man er barn eller voksen, og den kan være arveligt betinget. Diabetes 1 skyldes, at man mangler insulin i kroppen, og insulin er et stof, som afgør dine cellers evne til at optage sukker fra blodet. Når kroppen mangler insulin, stiger indholdet af sukker i blodet, og der kommer sukker ud i din urin. Diabetes 1 skyldes ødelæggelse af de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Derfor skal du have insulinindsprøjtninger dagligt.

Diabetes 2 kaldes en gang imellem også for gammelmandssukkersyge, men denne titel er misvisende, fordi også yngre mennesker bliver ramt. Når cellerne i kroppen ikke er følsomme nok over for insulin og ikke danner nok insulin, så stiger indholdet af sukker i blodet. Til forskel fra diabetes 1, så behøver man ikke nødvendigvis at indsprøjte insulin, men kan ved hjælp af kostomlægninger og motion holde sygdommen nede. Diabetes type 2 kan både være arvelig og i høj grad også skyldes ens livsstil, dvs. ens kost og motionsvaner.

Hvis man er overvægtig, har man større risiko for at få diabetes type 2. Desuden kan man få diabetes type 2, når man har forhøjet blodtryk, kolesterol eller triglycerid i blodet.  Desuden har man øget risiko for at få diabetes 2, hvis man har haft en blodprop i hjertet eller har haft diabetes under en graviditet. Motion og sund kost kan både virke forebyggende og hæmmende på sygdommen.

Hvorfor får man cyster?

Man får cyster, når man har en godartet svulst. Fx på æggestokkene. En cyste er en væskefyldt blære, som kan ses på overfladen af æggestokkene. Man kan fx have cyster, hvis man er ramt af polycystisk ovariesyndrom, som giver flere små cyster i æggestokkene. De fleste cyster er helt normale og kaldes fysiologiske cyster. De opstår på grund af ægløsning og forsvinder typisk igen efter 1-3 måneder. Andre cyster kan skyldes for stor vækst af forskellige typer celler i æggestokkene. Hver tiende kvinde i alderen 45-50 år har en eller flere cyster på æggestokkene.

Under ægløsning dannes cyster omkring det modnede æg i æggestokkene. Et æg vinder kapløbet om at komme ud, cysten brister og ægget bevæger sig ind i bughulen og bliver fanget af æggelederen. Efter dette sker der hormonelle ændringer, som får cysterne omkring æggene til at briste. Nogle gange brister de ikke og viser sig i stedet som en eller flere cyster på æggestokkene.

Hvorfor får man brok?

Der findes flere forskellige årsager til, at man får brok, og der er flere varianter. Generelt kan man sige, at man får brok, når ens mave har en udposning gennem bughulen et svagt sted eller gennem en åbning i bugvæggen. Brok ser ud som en bule, som man ser, når man står oprejst eller hoster. Brok kan være navlebrok og opstå omkring navlen. Denne variant ses især hos små børn. Den kan også opstå i lysken og kaldes lyskebrok, i overgangen til låret og kaldes lårbrok samt opstå i et operationsar; arbrok.

Man får lyskebrok som barn, når man har en medfødt svaghed i bugvæggen, og som voksen får man lyskebrok på grund af tunge løft og en ophobning af væsker/ødemer på grund af et øget tryk i bughulen. Lårbrok opstår på samme måde typisk på grund af tunge løft og øget tryk i bughulen. Navlebrok opstår hos børn på grund af en medfødt svaghed i bugvæggen omkring navlen. Overvægt, graviditet og øget tryk i bughulen omkring navlen øger risikoen for at få navlebrok. Forstoppelse og prostatabesvær giver også øget risiko for, at man får brok.

Hvorfor får man blærebetændelse?

Man får blærebetændelse af mange forskellige årsager. Først og fremmest, når man har en infektion i blæren, som giver svien og øget trang til at tisse. Infektionen kan skyldes bakterier fra tarmen, som kravler op gennem urinrøret og sætter sig i blæren. Man får blærebetændelse, når man er pige og tørrer sig fra endetarmen og fremad og ikke fra skridtet og bagud. Blærebetændelse kan hos drenge også skyldes medfødte misdannelser i urinvejene. En forstørret blærehalskirtel (prostata) kan hos mænd gå ud over evnen til at tømme blæren helt og derfor resultere i blærebetændelse.

Hvis man bærer kateder, kan der opstå revner og læsioner, når man skifter kateder. Disse læsioner kan danne grobund for bakterier og føre til blærebetændelse. 5 % af gravide kvinder har også bakterier i urinen, og gravide har større risiko for at udvikle blærebetændelse, da livmoderen trykker på blæren og urinlederne. Nyresten og urinvejssten kan også give blærebetændelse. Blærebetændelse kan også opstå hos kvinder ved forøget seksuel aktivitet. Denne variant kalder man ”Honey Moon Cystit”.

Kvinder i overgangsalderen har også forøget risiko for blærebetændelse, fordi de mangler nok af det kvindelige kønshormon. Dette giver tørhed i skeden, som gør det nemmere for bakterier at trænge op i blæren og give blærebetændelse.

Gonoré, klamydia og herpes kan give symptomer, som minder om blærebetændelse. Parasitter kan forårsage tilstande, der minder om blærebetændelse. Kontakteksem kan også give symptomer, der minder om blærebetændelse. Det vil sige svie, smerter ved vandladning, hyppig tissetrang, tåget og ildelugtende urin og smerter over skambenet.

Hvorfor får man podagra?

Podagra er urinsyregigt, og man får det, når ens blod indeholder mere urinsyre end normalt. Det kan både være, fordi du udskiller for megen urinsyre og fordi dine nyrer udskiller for små mængder urinsyre. Der er for megen urinsyre i blodet, og den bliver udkrystalliseret og aflejret i dit blod.  Krystallerne sætter sig i og omkring leddene ved dine arme og ben, hvor de giver smertefuld betændelse, podagra. Det er din krops måde at forsøge at fjerne og nedkæmpe krystallerne, som giver smerter.

Podagra kan skyldes, at man har arvet ikke at være god til at udskille urinsyre eller at kroppen er i ubalance mellem mængde af urinsyre og evne til at udskille den.  Det kan også skyldes en nyresygdom og være en bivirkning ved hjertemedicin. Det kan skyldes vanddrivende præparater, som får urinsyreindholdet i blodet til at stige. Blodfortyndende tabletter, fx hjertemagnyl, kan nedsætte evnen til at udskille urinsyre. Urinsyre skabes også af den mad, du spiser, overvægt øger risikoen, og det gør hurtigt vægttab også. Psoriasis, kroniske blodsygdomme og kemoterapi kan også give en podagra.